RavMod: February 2014

Monday, February 17, 2014

Havmøllepark Vesterhav Nord - nej tak!

Bovbjerg og Vestlandet på kanten af Evigheden

Måger i flok

som konfetti fra en skyskraber.

Klinten rejser sig

grå og almægtig

over havet.

Bestemmer over vinden.

En haglbyge fråder det brusende hav,

og opdriften herfra

holder fugle og

og drageflyvere

svævende.

Det piskende vand slås opad

og efterlader et stillerum omkring mig.

En helle til eftertænksomhed.

Her står jeg ovenover mågerne

på kanten af jorden og aftenlyset

og skuer mod en fjern horisont.

Tanker

såvel som fugle og drager

må have opdrift

for at svæve.

Jeg har tabt mit hjerte

til dette land mellem himmel og jord -

og jeg ved nu

at dette er stedet,

hvor tanker, der fødes,

får vinger

og svæver til verdens ende.

En lærke foroven.

Et vippende græsstrå.

En forårssol på tværs

i et medlys

der lover befrielse, mens drønet fra livsaltet

ruller ind mod min strand.

Overvældende idag

som i tidernes morgen.

De opslugte skibsvrag

med tusind-års tavse historier

og alt vores skrald

og vore uhumskheder

blev dækket til

ved Skaberens nåde.

Jeg ser derud,

hvor alt menneskeskabt

er skjult

under et sølvspejl.

Dér finder mit øje hvile

og min sjæl sin ro.

Åh, Gud!

Hvor er jorden dog smuk

i al sin enkelhed.

Lad os huske på det

før havet bliver rødt.

Med en lidt anderledes indfaldsvinkel, vil jeg gøre opmærksom på, hvorfor det vil være så kritisk for os her i Vestlandet at få en havmøllepark derude, hvor havet med sit sølvspejl - eller sin fråde - giver øjet sin ro:

Vestlandet, som vi ynder at kalde dette stykke af Danmark syd for Thyborøn rækkende ned forbi Fjaltring, er et stykke land, hvor vi ikke har så meget, vi kan bryste os med - bortset fra en fabelagtig natur. En helt unik natur, der ikke findes magen til andre steder.

En natur, hvor øjets vidsyn rækker længere og mere uhindret end andre steder i Danmark.

En natur, som vi er så stolte af, og som trækker massevis af turister til fra resten af landet og fra udlandet.

Alene skrænterne ved Bovbjerg Fyr besøges af op mod 40.000 mennersker om året. De kommer for at se derud, hvor kun havet taler.

Områdets egenart trækker kunstnere til langvejs fra både indenfor malerkunst, musik og det skrevne ord på grund af sine helende og skabende egenskaber. Sit kreative udtryk.

Vi har snart ikke et sted i Danmark, hvor øjet kan finde ro. Hvor sjælen finder hvile. Og hvor tankerne får plads til at være uforstyrrede.

Det kan man finde herude.

Som lokal fastboende fuldtidsnyder af alle disse kræfter - og på alle de mennesker vegne, som valfarter hertil for at nyde roen, vil jeg på det kraftigste anmode om, at man ikke spolere denne magi med endnu en gang menneskabte maskiner.

Den visuelle uro er mindst lige så skadelig for menneskers psykiske velbefindende som støjgener.

Havvindmøller? Måske. Men ikke ud for det sted i Danmark, hvor øjet rækker længst og ser dem tydeligst. Hvor vores valuta tælles i naturoplevelser.

Kamete