Tuesday, October 29, 2013

Hjertestorm



Presset 
mod den hylende storm
"kakkede" 
mit hjerte afsted 
som en dårligt tunet motor.
Vindens piskeris slog havet til marengsdej,
og små hvide kyskager rullede og sprang
som vindhekse 
over sandet 
mod klitterne.


Med øjne spiddet af sandsyle
og munden halvt knebet til
turde jeg knapt
se weekenden og stormen i øjnene.

Pludselig stod han der - havmanden 
i gummistøvler 
og sort elefantpessar.
Måske var han kommet på sidste bølge?

Som Kong Neptun 
med sin fork
greb han min hånd og sagde:
"Kom med mig, Havfrue, til mit rige! Rid på min ryg.
Jeg vil tænde mit ildsted 
med morild og sankthansorme
og servere dig morgenkomplet af muslingeskaller!
Og når vi har elsket 
til vindharpens toner
så er du min"...


Kamete

Copyright

Wednesday, October 23, 2013

Barrikere



Jeg støder mod den menneskelige tomhedsmur
med en skrøbelig blomst 
i min tanke.
Jeg frygter
at den skal gå ud -
blegne i min varetægt,
mens jeg kæmper
for at komme forbi.
På mine fingre
spejles de reflektioner,
som har krydset andre menneskers 
øjne.
De er kimens næring -
hånden dens beskytter.

Jeg er træt,
og jeg er bange.
Jeg er dødsenstræt
af at være bange for at blive for træt.
For træt til 
- mod min vilje -
at ophøre med at presse på.
Men jeg magter ikke at gennembore skjoldet,
kvase dets hindring.

Kan jeg mon skyde en blodstrøm
op over muren
og med den
sende tanken afsted mod sit mål?
Til det nøgne vintertræ,
der står der borte
alene
og skuer ud i det tomme øde rum,
ubegrænset og uden mistro
parat til at folde sig ud i lysegrøn blomstring
ved min overførte livskraft?







Kamete

Copyright

Thursday, October 17, 2013

Dig i mine tanker








Derinde 
under kæben
det varmeste sted.
Tryghed 
og styrke. 


Kløften, der leder mod maven
med de stive krøller
i grånet glans.


Stedet dernede,
der skifter i intensitet og fylde. 
Sin helt egen dans.


Armenes kreds 
med hændernes faste, ømme strygninger.
Duften, jeg kender så godt 
i sit skift mellem rovdyr 
og den fineste ambra.
De blide nus 
i nakken.

Kroppens fulde længde 
og åndedragets pust 
på næsen,
mellem brysterne.

Nappene
Steder, hvor de kildrer. 
Hvor de henrykker. Hvor de gør godt.

Søvnens sange.  

Disse skatte 
er også blevet mine.

Alt dette 
i sikker forventning 
om næste gang. Og næste, og næste. 
Om fremtiden...

Jeg flyder på taknemmelighed for alle disse gaver.
Fordi du vil mig. Og tør mig.
Fordi du er der. 
For mig.
Fordi...
Du er!
Dig.




Kamete

Copyright

Tuesday, October 8, 2013

Oktoberblues.








Allererde 
inden øjnene sprækker
som modne kastanjer på frønnet jord
anes det blytunge undertryk over de gryende marker.

Mine 
følsomme 
barometerantenner 
melder lyssvag, energiblokeret efterårsdag.

Jeg 
nægter 
at vågne...
Vil ikke forlade 
drømmelandets sommer...
op til nuancer af gråt i gråt...




Kamete

Copyright