Ven er fjende værst...

Man kan hurtigst få pip. 

Og hanpip mod hanpip gir´ knald i låget, 

når det ikke lige er brormand ved siden af ...

 

 

Forårsfornemmelser af en anden slags

 

End er det koldt

Men løfter om forår 

luner de vinterstive gevækster 

Sivene - skarpt vissengule og tjavsede mod knækket blå

Himlens lys - en spejling af søen nedefra og opad -

og hen over klittangen bølger, der brydes

i gyllegrønt og stilhed

Lærkerne... 

Også gæssene øver stemmebånd

De mærker vel næppe uroen?

Den lyd som buldrer og brager langt længere borte...?

Venners venner på flugt fra ondskaben

Brødre og søstre midt i et Ragnarok

I rygsækken et smadret liv

og den sårbare del af familien ved hånden

Hannen - dødeligt sårbar midt i skudlinjen

Her dufter af tørt græs og spirende vækster

og ænderne rapper tilbage

Måske mærker de alligevel en sitren?

Krigsherrer og soldater, de var også HER engang

Mine gener husker dem

Deres betonbæer på den anden side af klitterne

tog de aldrig med sig hjemad

da de pakkede magten sammen 

og traskede sydover

Sådan kan skønhed og helhed så brutalt ødelægges

Man ser dem hver dag i sandet, minderne,  

men i dag med andre og skarpere øjne

De minder os om den frihed, som er blodet og livet værd

Slipper dette Paradis mon for luftforurening?

Vil det være fyldt med æbler og ikke sirener 

også til næste år?

Knaldgås, fluesvamp og solstorm

Hvorfor summer de ord i min hjerne?

 

Kamete

Copyright