Så Coronagrotesk
at det næsten
bliver helt poetisk:
Da jeg efter en dejlig tur ved stranden sammen med min veninde stille og roligt havde fyldt min kurv med varer til den næste uge i Harborøre Aldi - ganske vist godt formummet med hue og halstørklæde og mundbind og plastichandsker fra frugt og grøntafdelingen - og sikkert også duggende briller, fik jeg følgende én på opleveren:
Jeg har selvfølgelig holdt den påkrævede gode afstand til kunden foran ved kassen, bevæger mig fremad og fylder mine indkøb på båndet. Betaler. Og flytter smidigt min vogn rundt om hjørnet for enden af båndet og begynder at fylde mine 6 - 7 poser af 4 kg, som er min aktuelle løftekapacitet. Et par midaldrende lokale mænd har allerede kørt deres varer igennem og er ved at betale, mens de trækker indenfor en meters afstand bag mig og stiller sig op og storsnakker om - hvad ved jeg! De fortsætter deres diskussion og trækker nu helt op på nakken af mig. For kun anden gang i hele dette mærkelige år, tillader jeg mig med bestemt, men venlig stemme at bede nogen om, om de ikke godt vil holde lidt afstand:
"Vil I ikke godt være rare at holde lidt afstand?"
"Man har da vel for fanden lov til at flytte din vogn!" raser den ene mand, mens han maser lige bag om ryggen på mig og sætter min vogn ud til siden.
"Jo, men jeg er altså en af dem, som helst ikke skal blive ramt af noget - " forsøger jeg forklarende. "Og I stod tæt bag mig og snakkede mig i nakken!" Og her hjælper mit opblødende smil ikke sådan lige noget inde bag masken.
"Du ser sgu da også ud til at kunne krasse af når som helst!" hvæser Harbørginien endnu mere oppe i gear.
Godt han trods alt har mundbind på med al den sprutten!
"Er du sikker på, at jeg ikke også er sådan én?" siger jeg til hovedet af ham, nu lidt hvas i stemmen, mens han maser forbi mig ud til sin vogn.
Nok er jeg noget forbløffet, men stadig tænker jeg: Hvem har mon pisset på din sukkermad i dag? Og synes lige, at jeg vil forklare lidt ekstra, da jeg passerer ham ved bilen lige udenfor.
"Jeg spurgte jer jo bare, om I ikke godt kunne holde lidt afstand. Jeg er sådan én, der skal passe på. Så jeg synes du er noget grov i det!"
"Ja, og jeg kan blive meget VÆRRE!!!!!!"
"Ja, det kan jeg da så ane....!" Nu knurrer også min Citroén.
"Så gå da for H.e.l.v.e.d.e hjem og kras af med det samme!!!!!!! "
hjulspinder han efter mig ud over parkeringspladsen.
Om han derefter skal hjem og - ja hvad ved jeg?
Men jeg tager lige kantstenen på vej ud af parkeringspladsen.
Kamete
Copyright
