Imod Vesterhav Nord Havmøllepark
ved Ferring Strand nær Bovbjerg
rødt
rødt
rødt
rødt
rødt
rødt
rødt
rødt
rødt
rødt
rødt
Mågerne skriger:
HAVET ER RØDT!
Endnu et skrig flænger natten,
flagrer langs bølgernes skumsprøjt,
anslår klinterne og stiger hvileløst opad.
Jager mod den himmel, der i storm var sortere end sort
og i magsvejr pudret med de smukkeste, glitrende diamanter:
NU ER NATTEN RØD, OG STJERNEN GÅET BORT!
Har DU nogensinde hørt en måge SKRIGE?
Ikke det her fesne byskrig,
men virkelig SKRIGE!
Vi græder.
Havet græder.
Turisterne græder.
For vindharpens sang
blev til
uudholdelige,
monotone
svirp:
sjif, sjif, sjif!
Sjif, sjif, sjif -
sjif, sjif, sjif,
sjif, sjif, sjif,
sjif, sjif, sjif!
Den uendelige horisont
fik takker på som en åbnet lynlås.
Øjets vidsyn
fra en af Jordens
smukkeste udsigtspladser
blev fyldt med tivoli og glitterstads.
Nu græder også Vorherre og alle Englene,
for de hæger om Jordens almægtige ressourcer:
den uspolerede natur og elementernes frie tumleplads.
Det burde vi også - HALLO! - i stedet for at lukke øjnene!!!
Kamete
