Dyret stikker snuden op
af lommen på min flyverdragt.
Plirrer med de små og sorte øjne.
Suger på min tommelfinger,
slikker kloen ren og gaber trygt.
Jeg, i firspring henad vejen...
Salamanderspring, krabbende.
Hvisker sagte for at berolige
lommens dyrebare passager:
" Stille nu, min Ven. Rolig Søde!
Jeg er her. Hej hej du. Tit tit!
Giv mig en highfive med alle fire poter
forsigtigt mod min STORE tommeltot!
Når du kommer hjem til mig,
så kan du bo i min madkasse..."
Hukommelsen spirer, og glæden slår
saltomortaler, når jeg ser et firben på min vej.
I dette lille væsen holdes livets port på klem.
Flashbacks om krabber i klynger på klemmesnore
og ægte måben, når tudseæg i sylteglas gror haler.
"Trillebør" og "Dingleben" med bunden i vejret og
Fars "tittebø"og Mors "kuk-kuk" bag den bløde trøje.
Småsten som forvandlingskugler i flik-flak ud ad
en skør tangent på isen og vejrmøller grassat henover græsset...
Det suger i maven af fryd og forventning, og grænseoverskridende,
frygtindgydende vovemod jubler fra glemslen som blævre-gelé.
Men først og vigtigst de varme følelser,
store og værdifulde som en million.
Barndomslivets kongefølelse med den
lillebitte næve i den store... Varme med tillid
til Verden, selvværs-tillid. Hvad skal vi nu???-tillid.
Gennem brødkrummer,
smukskaller, pinde og sten,
i det simple nærvær
livets lektier som en leg
uden Pisa, eksamen
og andet måleudstyr.
Kun helt almindelige,
hverdagsagtige dicipliner.
Gratis, uden husleje
i et lillebitte indianertelt
eller et kæmpeslot af sand!
Det simple nærvær
når far og mor leger med,
griner og fordyber sig.
Så simpelt. Så kostbart.
Så dyrebart. Så vigtigt.
Kamete
Copyright
