Friday, August 28, 2015

Lad os græde sukkertårer


...glædens tårer glitrer som sukkerstøv








Du, 
mit anker, 
jeg, din flyvende galakse,
lad os dele tov idag!
Lad os flette sjæle! 

Gennem lange, stille nætter 
lad os turde elske!
Føle kærlighedens skumsprøjt 
vildt i blodet...
Lad os høre stjernetale, 
vinden hviske, 
græsset gro.
Mærke solens magt i dette modne liv
på vej mod vinter.

Lad os slippe længsler fri!
Gøre kærligheden ubegrænset,
se dens kerne ekspandere.




Kamete
Copyright

Sunday, August 23, 2015

Brynjepunkt, den ubeskyttede sprække mellem rustningens dele












Bremsen jager i skyggen
finder brynjepunktet
mellem panser og plade,
bider, hvor der er blod.

Sig: Det er nok!
Tag livet i nakken
ryst det og dø fra dig selv.

Kræng rustningen af kroppen!
Eksponer dit sårbare hjerte
og dans frihedsdansen 
svøbt i vovemodets lysende gevandter.



Kamete
Copyright

Sunday, August 16, 2015

Søndervig og dinosaurerne. Sandskulpturfestival 2015

Flere af verdens bedste sandskulptører fortæller
historien om dinosaurerne - i form af enkeltskulpturer
eller på festivalens enorme skulpturvæg, som er over 
200 meter lang og 7 meter høj.

Sandskulpturer er karvet af sand, der er vibreret sammen, 
efter at det er gjort vådt. De imponerende skulpturer er således 
af sand og vand og intet andet, og har en forbavsende 
holdbarhed på mellem 3 og 4 måneder til trods for regn og
blæst og udtørring af overfladen.






























Kamete
Copyright

Tuesday, August 11, 2015

Being there








One half-dreaming
sleep-deprived night
where the pole in me are shifting....

Peace and happiness are spreading.
Those fighting layers
deep down
are suddenly quiet
and I feel immensely gratefull.

It seems as if you are the answer
to many questions.








Kamete
Copyright

Wednesday, August 5, 2015

Friday, July 31, 2015

Forklædning









Han 
trak forbi
i sin Sand-habit.
Skridtene afmålte, intense.
Duften af Hugo Boss lidt massiv 
mens Lloyd-lyden klikkende fortabte sig.

Bagfra 
så han ud 
som en vinder.

Men 
blikket -
idet manden 
uden at hilse skred forbi!

I det glatte 
og barteløse ansigt
flængedes elegancen af en detalje:
Vanviddets tand havde taget en bid af hans øje.




Kamete
Copyright


Sunday, July 26, 2015

Bølgefænomen




At stjæle et øjeblik
nænsomt betragte betragteren.
Være i det nu
som eksisterer - dernede - i en tidslomme
indeni tidslommen.
Skrænten mod havet
havet mod evighedens rullen...
Cirkeltid.













Kamete
Copyright