Mågerne driver
Glidende silhuetter
i den fugtigt trykkende kølighed
Bølgernes kaudervælske pludren
sætter følelserne på flugt
Tanker jager efter den stille vind,
men til hvilken nytte?
Forgængelighed i hvert levet sekund
synes skræmmende uundgåelig
og så lidt ønsket
Båndet mellem os
var skinnende og ubrydeligt
Fra første favntag blev uroen stille
Som at komme i mål
efter en lang og møjsom rejse
Du er mig
og jeg er dig
Sådan føltes det
De af vore tanker,
der krydsede hinanden,
driver forbi på skyernes fjer,
luftige og uhåndgribelige
som tankernes umulige jagt efter vinden
Ordenene
kommer og går
som bølgenes gurglen
Hvad vi skrev til hinanden
med hver sin unikke skrift lever,
indtil ilden river bogstaverne fra hinanden
og lader meningen forgå til støv
Måske genopstår disse krydspunkter
som uprøvet visdom?
Jeg tog på stranden for at finde rav
I stedet fandt jeg dit hjerteblod
Hvisken fra alle dem, der blev derude
blander sig med din spøgende stemme
Lad mig udskrige det indestængte
i et kæmpebrøl, der opsluger havet
og når til verdens ende en gang for alle
Jeg står med fødderne på jorden
og et undrende hoved i himlen
Mærker alligevel sammenhængskraft
Griber døden med livet
til trods for al tings forgængelighed
Copyright
Kamete
