Monday, November 2, 2020

Aha! 3: Kærligheden



 





Tanker forstærket 
gennem følelser kind imod kind 
aktiverer energien gennem magnetisk resonans 
 
I ansigters varme berøringer,
i hændernes blide vandring, 
i stjernetågernes funklen

DER 
dæmrer 
bevidstheden
om, hvor vi hører til;
udvider sig gennem kærligheden -
bliver langt større end den oprindelige beholder 

Vi farer i skvulp til det sted, som forstår



Kamete

Copyright

 

Thursday, October 22, 2020

Aha! 2: Mindst to på vejen





 
I celloens dybeste klange,
i saxofonens melankolske klage,
i fotoets frysning af materiens lag
ligger det rum, 
hvor sind, krop og sjæl er i balance

Trekanten drejer om akslen
Den akse, hvor tanker forbindes
med Skaberens visioner

Hjertet danser, 
hjernen snubler
og øjenlys krydser slørene 
i alfælles gensyn med det mistede




Kamete
Copyright

Friday, October 16, 2020

Aha! 1: Når pråsen går op



 



 


Kompassets tågede kurs
skærpes på den rundforvirrede stjerneplads

Pludselig kender jeg det igen, det mistede, 
som aldrig var borte,
det rum, hvor tanker forbindes 
med skabelsens essens

Dette øjeblik at forstå
at livet er summen af alle ting;
større end selve fantasien,
stort, som det største Skaberen har skabt

Her i dryp at ane 
DET som har været borte,
det ændrer for altid kraften i mit liv.




Kamete

Copyright 


Friday, October 9, 2020

Nu ved vi





Forstår vi nu?
Nu?...

Filtrene har holdt
det ultimative borte
Selv efter sidste pust

Dødens gardin blafrer
i barmhjertighed

Blegheden
Allerede så fremmed
og ikke mere af denne verden

Pludselig -
som vingernes nedadgående spiral -
ANSLAGET

Freden
Men det er DIN fred
Vi, der er tilbage,
beholdt uroen

I kisten
kun plads 
til krydsede hænder
Vi andre 
bøjer hovedet
og knuger armene over kors






Kamete
Copyright

Sunday, October 4, 2020

Kalder flightcontrol

 Og pludselig er det flyvedag.

Lyset skifter, himlen buldrer.

Og et eller andet specielt er

der ved vinden og opvindene.

Pludselig flokkes ikke bare

mågerne, men stærene fletter

flyveflok. Hvordan i alverden

holder de afstand, så de ikke

braser ind i hinanden?












Kamete
Copyright 


Sunday, September 27, 2020

Trans Krokodille

Vi har en gryde herude
på kanten, hvor horisonten 
buer sig og er ubesmittet af 
menneskeskabte øjenbæer,
og hvor vidsynet er bredere
end de fleste andre steder 
i hele Danmarks land. 

Nyd dets ubefængte view,
I fatsvage, som ikke forstår,
hvad der er på spil i Havvind-
mølle-park-Nord debatten.
 











Kamete
Copyright

Tirsdagshimmel


 





Så 

uforberedt 

dagen skifte til grøn


Med tæerne på kanten 

parat til at flyve

lokker stjernerne derude


Orange tøven

lander pludselig  kroppen 

pr automatpilot i sikkerhed på jorden


Sikkerhed? For hvad?

Jeg spør´ bare og ser undrende til...





Kamete

Copyright