Friday, January 24, 2014

Åndelig spagat





Sort og klam
slår rædslen op
fra skrøbelighedens kløft,
og som et ekko
kastes hjertets dumdumdans
hult tilbage,
mens jeg 
med vidtåbne øjne
krydser afgrunden
ad viljens usynlige bro.








Kamete

Copyright


Friday, January 17, 2014

Jordforbindelse






Åh ild, 
du fortærer mig!
Åh vand, 
du drukner mig!
Åh vind, 
du blæser mig væk!
Åh jord, 
på dig står jeg med mine nøgne fødder 
og hviler i stilhed.


Kamete

Copyright

Wednesday, January 8, 2014

Perspektiv





I fraværet 
spejles min længsel 
og min dybeste frygt










Kamete

Copyright

Saturday, January 4, 2014

Ravjæger en vinterdag

Så så jeg det endelig, en ravjæger i fuld aktion...
De jager for det meste med lygter, når det endnu 
er mørkt - efter en storm, når strømforholdene og 
vinden, ja endda månen er i det helt rigtige hjørne.
Det er en videnskab! Og det er koldt! Og mågerne
fortæller dem, om der er rav, og hvor det står i
brændingen...




















Kamete

Copyright

Sunday, December 29, 2013

Takbølge ved årsskiftet


Så er vi nået til årsskiftet - og 2014 banker på!
Jeg ønsker alle RavMods gæster et Godt Nytår og 
siger TAK! derude for de mange kig, der har været 
på bloggen.  Den bliver besøgt fra  lande verden over 
efterånden, og jeg håber på, at I alle - og flere til - 
vil besøge siden lige så flittigt i året, der kommer.
Del endelig! Jeg vil så gerne have, at endnu flere
kigger med.
Mit mål om at sprede indtryk af stemninger herude
fra denne mest vestlige del af Danmark udenfor
Vestlandet, som vi ynder at kalde det her, er nået
til fulde, og jeg bestræber mig på at vise jer endnu
mere i det kommende år.
Disse havbilleder - og en del andre, som I må have
til god, blev taget en dag i julen, hvor lyset var helt
unikt til fotografering. Jeg håber, I vil nyde havet, 
som det så ud!







Tak! 
der, hvor stjernerne glimter.
Som ringe i vand efter stenslag,
som kraft fra en kugle cirkulært spredende, sender jeg ordene afsted.








Tak! 
derude 
bag galakserne, 
hvor guddommens ultimative parallellitet holder sig skjult,
hvor alt, som vi kender er intet, 
og dette intet er alt: 
Tak!






Tak!  
for stilhedens suk, 
for bølgen, for ravet, for stenene.
For vindens fortællinger.






Tak!
for solens og månens og stjernernes blink.
For disse cirkulerende evighedsmaskiner spejlende mine tanker. 

Tak!
for tanker
der som guldglimt blandt ædelstene 
i hjertets skatkammer uden lås 
tæller sin rigdom.







Tak! 
fordi jeg aldrig har været rigere, 
hjertet mere helt, 
glæden større 
trods storme og forandring.






Tak!
fordi jeg fik visdom til at indse 
at alt under solen, 
som ravet, 
husker sin egen historie, 
om end den aldrig er den samme, 
men fra minut til minut undergår sin egen forvandling.






Tak!
for året, der svandt!
For dets evige bestandighed, 
som gør mig tryg i ærbødig undren og forventning 
om samme bestandige ubestandighed 
i året der kommer!


Tak!
fra mit hjertes inderste.

Tak!






Kamete

Copyright