Friday, January 8, 2016

Indgangen til mit hjerte









Du 
Mit lys
Min kærlighed

Derude blåner Verden
Storme raser
Isen knuger

Men når du ånder på mig
tør mit indre
Ud sig folder 
som mimoser gør det
skærmet fra de kolde vintre








Kamete
Copyright



Saturday, January 2, 2016

Nytårsspring


Tanker -
de vidtløftige og ubegrænsede - 
er som gråspurveunger blandt stærene: 
Pudser sig som deres kæmpestore søstre og brødre,
letter med flokken omend gumpetungt, basker hid og did.
Ser først gennem erfaringens lysende reflekser, at de ikke hører til.









Ideer har brug for rum
For vidde og det ubegrænsede
At springe ud 
Over grænsen af deres egen formåen
At lette  
Omend tumle i faldet
At græde 
Både salte og søde tårer










Kamete
Copyright


Thursday, December 24, 2015

Glædelig julefred 2015


Til alle Os herude og Jer omkring 
i en Verden der smerter og bekymrer: 
Lad himlens stjerne stå klart og månen smile.
Lad jordens planter gro og vinden være ren og frisk. 
Lad der være forståelse og menneskelighed. Lad os række ud ...





















Kamete
Copyright

Friday, December 18, 2015

Det er ikke en kondor

Pludselig - ud af den gyldne luft,
glidende på opdriften som en 
vældig fugl ... Og så tænker man: 
Hvem der bare var deroppe !











Kamete
Copyright

Tuesday, December 8, 2015

Lemvig ramt af Gorm


På en ellers grå og stormfuld dag
trængte solen igennem, mens den 
vildeste haglbyge og regnbuen 
spillede op til hinanden...det lille 
lommekamera havde allerede fanget 
skuet, mens DR´s regnfrakkeindpakkede 
telelinse måtte vente på næste scene....




























Kamete 
Copyright




Friday, December 4, 2015

Saturday, November 28, 2015

Privilegeret veninde-skab








Vi spillede bold op ad muren i solskin og legende sommer. 
Muren var strågul, gården duftede af syrener og varm asfalt. Du var 4, sagde du. Spinkel - og væver og dygtig med din bold. Jeg var lige fyldt 5 og et halvt hoved højere - og robust. 

Så legede vi to sammen og talte; vi tænkte og fantaserede. 
2 børn med store følelser frilagt og dissekeret. Modning spejlet gennem et andet menneske, samtaler og analyse... Livets store spørgsmål sat i relief, vendt indad og krænget ud. Næppe en nyhed, en hændelse, en tanke uden fælles vurdering; spejlet holdt op og verden givet struktur og dybde gennem udveksling; lagene skrællet af med tryghedens kåbe svøbt omkring det sårbare.

Det møde i barndommen blev måske det vigtigste for mig som voksende individ, har jeg tænkt mange gange siden. For barnesindet havde fundet sin partner; teen-årene en balancebom. - Det var, som havde vi kendt hinanden altid - før mødet i gården og længe inden. 

Jeg er taknemmelig for hver udveksling og deres perfekte illustrationer. For den altid store tillid og konstruktive kritik. Tankernes bolværk virker helt op i voksenlivet.
Du er der endnu. 






Kamete
Copyright