Begsort og kroget
som mystiske filigranfingre
gramser egen
på snehimlens polkaprikker.
Lig knortede udvækster
på en troldkvinde
truer de stynede æbletræer
min sjælefred.
Som maistro
med sin taktstok
vipper skaden.
Slår sit orkester an
mens blegrød vinterrose
synger sopran
for sit publikum.
Men jeg går i hi nu!
Lukker min indre skodde.
Herinde
vil jeg gemme mig.
Måske sove
for evigt?
Og kun vågne igen
hvis du
eller en anden
kalder mig tilbage,
når foråret gryr.
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment