Så dovent, så drømmende kan Vestlandet også være.
D. 24.3.14 var vinden gået i en dyb, dyb søvn.
Ferring sø spejlede aftenhimlens lyseblå - og havet pludrede.
Else og jeg fandt hinanden ved høfden, midt i solnedgangen.
Totalt henførte fulgte vi skumringen, mens den sænkede
sig.
Vi var enige om, at en så speciel aften havde mystik
og masser af forventning i sig, thi den skjulte stad derude,
som lige nu viste sig for vore øjne , bar noget godt i sig ...
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment