på strandengens skrænter
hud mod hud i vidtstrakt rum.
Søen
slumrende,
mens havet holder siesta.
Mælkebøtterne
hvidt betragtende græsset
som gror sig langhåret.
Ovenover dette
lærkerne
uanfægtet
i lyslevende forår,
drosselkvintet og tankerne
der glider ind og ud gennem nuet.
En solsort
på krigssti advarer
om listende kattepoter
i hækken.
Alt dette
omgir mig
i virkeligheden.
I erkendelsen
som skærper mig,
gør mig vågen og nænsomt ærbødig:
Fordi jeg endelig forstår.
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment