Vingeslag

En fast bestanddel af livet herude er luftens flyvere.

Hver fugleart sin egen silhuet.

Hver strube sin egen lyd ...

Kamete

Copyright

Hjerterav - sjælens og kroppens alkymistiske konglomerat

Oprør ulmer 

i de indre rum,

hvor sjæls-sanselige udråb 
stumt presser sig på.

Ville øjets friktion 
mod en "fremmeds" gråd 

knitre så provokerende, 
at det sled resterne 
af den allerede trevlede ro 

i stumper og stykker?

Griber dog ikke ind 
i virkeligheden...

Forskellige grader 
af fortrængning 
holder tappert skansen 
mod medlidenhed 
med verden udenfor.

Udbrud 
fra dette hemmelige liv 
ville forpeste 
det hårdt tilkæmpede dæklag!

Kræve større smerte 
på sin vej forbi bevidstheden 
end man kunne bære.

Eskapisme?
Ligeglad-hed?
Eller blot manglende 
kapacitet?

Hjerteravet, 

denne glødende legering 
af sårbarhedens blødhed

og tros  og viljes fasthed -

har vi mon sendt 
det hele på auktion?

Eller ligger det og sitrer
her midt i vores egne 
sandede fodspor?

De grå sten knaser,
mens bølgeskummet dulmer ekkoet. 

Kamete

Copyright

Det rene sukkerstads

Gert Sørensens konditorkunst

kuriositet i verdensklasse

et ydmygt sted i Viborg.

Kamete

Copyright

Kong Midas hemmelighed

Nu er det den tid, hvor svanerne trækker fra

søerne ind over land.
En enkelt, tre, syv eller flere følges ad.
Det er et smukt syn - og man hører dem ofte,
før øjet fanger deres majestætiske profiler...

Elleve svaner på træk.
Stereofonisk sju-sju-motorlyd
har fanget
min opmærksomhed,
længe
før svanerne ses over bakken.
Landskabet er vanvittigt smukt -
vågner efter nat
på vej mod vinter.

En solstråle kryber over søen
og rammer mine siv,
der i dag er stille
som et maleri.
Men jeg husker
den fizzlende lyd
fra i sommers,
da vinden
med sivenes hjælp
fortalte mig
om nyt
fra de 4 verdenshjørner.

Her vil jeg sidde
og snuse Jordens skønhed
time for time!
Jeg vil tilbage til enkelheden
og det land,
hvor min verden
kan overskues.
...Hvis jeg gjorde,
som jeg ville,
for jeg er i bakgear.
Men det er for sent nu,
for min vilje
er i frigear,
og mine ben
i fremgear, 
og de bestemmer...

De rejser mig stående.
Viljeblød går jeg fra morgenlyset
tilbage mod hverdagen.
Den hverdag,
hvor jeg kan tænde
og slukke lyset
på en knap
og høre om sidste nyt
fra Langtbortistan
via nettet,
længe
før vinden har trukke 
sit vejr.

Kamete

Copyright

Ferring@nets.dk

Kamete

Copyright