Ville den ikke briste, kokonen, måtte sommerfuglen dø!
Indestængt, med de krøllede vinger fastspændt
af sin spændetrøje
blev da en voldsom frihedstrang
udkæmpet forgæves...
Som et spirende blomsterløg
glemt i sit net
ved forårstide
lå jeg dér
og var fanget,
da du kom forbi
på din hvide hest og tog mig op.
Med kirurgisk skarphed
skar du mig fri,
forsigtigt
maske for maske.
Endnu er min stængel
blev da en voldsom frihedstrang
udkæmpet forgæves...
Som et spirende blomsterløg
glemt i sit net
ved forårstide
lå jeg dér
og var fanget,
da du kom forbi
på din hvide hest og tog mig op.
Med kirurgisk skarphed
skar du mig fri,
forsigtigt
maske for maske.
Endnu er min stængel
krøllet og vredet -
men du gav mig gødning og jord
og plads til at vokse.