Blommeregn

Vi har alle prøvet, når de modne skatte

drysser som manna fra himlen -

lige ned oveni hovedet på os og

rundt omkring - og der kommer flere, 

end man egentlig har behov for og kan

"absorbere" lige her og nu.

Det kalder jeg blommeregn...

Oh, I

svulmende rubiner!

Magisk lysende ædelstene! 

Så håndgribeligt nærværende,

Overdådigt lokkende, 

kaldende.

Åh, I

Himlens tyste gaver 

så klar til at plukke!

I glæde over 
modningens transformation 

og i eufori over dette skatkammer,

rækker jeg ud for at høste guldet.

Ryster grenens svulmende tyngde. 

Som Aladins tårer i aftensolen, 
regner det blommeregn

ikke blot oveni min turban, 
men også ned i mine lommer.

Med dybe, gyldne plump 
de modne gavers overflod. 

Som ridderslag mange flere skatte, 

end ét enkelt hjerte 

kan kapere. 

Om

revnet, 

splattet ud, 

nedtrådt måske,

dog stadig lysende

på plænens dugdrivende mosser.

Om
ingen havde

plukket disse gaver,

havde vinden gjort det... 

Og med vinterens hvide nat på vej, 

går ingen af Himlens dyrebare skatte til spilde.

Kamete

Copyright