Reflektion

Jager man regnbuen,  
flygter den 
blot for at slukkes,
før man når derhen;
findes ikke
uden sin betragter,
uden opmærksomhed.

Nu spiller lyset mod mørket!
I et flygtigt øjeblik
på vej 
fanger øjet refraktionen:
millioner 
af bittesmå 
dråbers spejlinger...

Og jeg ved nu, 
at det øjeblik,
der for få sekunder siden 
næppe var synligt,
ikke er øjentårer 
men skyer, 
der græder guldregn.

Hvem har ikke tænkt:
Hvad er der for enden...?

Ønsket sig stjålent,
omen med sødmefyldt begær
at finde guldet...

Og pludselig ser jeg, 
at det er mit hus,

der er drysset med guld.
Et ubegribeligt held!
Og at jeg bor lige der, 
hvor det er meningen,
at jeg skal være!

Kamete

Copyright