Hver gang mosekonen brygger
minder det mig om mine forældre.
Og da fine minder godt kan gentages,
og en dejlig dag bedst huskes med fotos
- hermed flere billeder fra en rigtig bryg-dag
- og et par enkelte strofer fra "Kærlighedscirkel".
Hånd i hånd vandrede de igennem mosekonens slør
over de duggede enge
Med latteren og smilet kaldte de hinandens navne,
og når de mørke graner truede,
rykkede de tættere sammen,
og han lagde sin arm om hendes smalle midje
Vi kalder mellem sivene; men hun er borte.
Vi kalder over engene; men hun er væk.
For hun har fundet sin elskede igen,
der borte
Så smukt
med alderdommens brudekroner lysende
mod en rynket hud -
og hårets hvidhed glødende i natten -
mens klokker kimer
fra skovens katedraler
ud over engene,
går de hånd i hånd - der borte
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment