Friday, April 16, 2021

RavMod - Den frie vilje – Et vindue i tid over liv

Jeg kan intet gøre – 

jeg sendes ind i verden

Jeg vil – men jeg må ikke

Jeg vil ikke – men jeg skal

Jeg vil bare gerne – jeg gør det

Jeg vil det gerne – jeg har ikke tid

Jeg vil det – jeg kan ikke gøre det mere

Jeg gider ikke – fordi jeg skal

Jeg gider godt – fordi jeg har lyst

Jeg har ikke lyst – jeg venter til i morgen 

Jeg vil have mad – jeg får mad

Jeg vil ikke spise – jeg skal spise

Jeg kan ikke spise – jeg ville gerne spise

Jeg kan ikke spise – jeg bliver fodret med mad

Jeg er sulten – jeg spiser

Jeg er sulten – jeg spiser lidt

Jeg er sulten – jeg vil ikke spise

Jeg er sulten – jeg kan ikke spise

Jeg er sulten – jeg spiser junkfood

Jeg er sulten – jeg spiser for meget

Jeg er sulten – jeg prøver med salat

Jeg er ikke sulten – jeg spiser af lyst

Jeg er lysten i livretter – jeg har ikke råd

Jeg er ikke sulten – jeg prøver med lækkerier

Jeg er sulten – jeg opgiver at spise selv livretter

Jeg er tilfreds – når jeg er tør og mæt

Jeg er tilfreds – når jeg er mæt og får min vilje

Jeg er tilfreds – når verden er sikker og ikke i krig

Jeg er tilfreds – når mine kære er mætte og trygge

Jeg er tilfreds – når jeg ikke har ondt og kan sove lidt

Jeg ser min far – jeg beundrer min far

Jeg ligner min far – jeg slås med min far

Jeg beundrer min far – jeg efteraber min far

Jeg elsker min mor – jeg efterligner min mor

Jeg hader min mor – jeg gør modsat af min mor

Jeg ligner min mor – jeg vil ikke være som min mor

Jeg savner min mor – jeg gør automatisk som min mor

Jeg elsker dig – du elsker mig

Du elsker mig - jeg elsker ikke dig

Jeg elsker dig – du elsker ikke mig

Vi elsker hinanden – vi ejer Himlen

Børnene elsker os – vi ejer dem ikke

Vi elsker vores børn – de ejer os forældre

Vi elsker vores børn – de elsker deres børn

Vi elsker vores børn – deres børn elsker os

 

Jeg sprang – jeg faldt

Jeg springer – jeg lander

Jeg hopper – jeg når himlen

Jeg gjorde det – jeg fortrød det

Jeg gjorde det ikke – jeg fortrød det

Jeg hoppede – jeg slog et hul i jorden

Jeg har gjort det – jeg kan det ikke mere

Jeg bliver blød – når du er her

Jeg bliver vred – når du sårer mig

Jeg bliver hård – når du ikke er her

Jeg bliver rasende – når du ikke forstår

 

Jeg lytter – du snakker

Jeg snakker – du lytter

Jeg lytter – alle snakker

Jeg snakker – du er tavs

Jeg er tavs – du snakker

Jeg er tavs – ingen snakker

Jeg skal ikke mere -

jeg sendes ud af verden



Kamete

Copyright


No comments:

Post a Comment