Det grå vand flyder tyst
derude
Tyngde og sorg maler tiden grå
herinde i rummet
hvor livet går langsomt,
næsten baglæns,
men stadig puster - helt stille
Venter på opbrud
På at hjertet står stille
På din fred
midt i al den tid
som vi andre har tilbage
Horisontens ro
og julepynt
og omsorg ydet af nænsomme hænder
er kulissen
omkring dit liv før sin ende
Det sidste pust -
og stuen fyldes med tårer
Vores
Men nu har du sluppet
Din kamp er slut
Nu har du fred
Her på jorden bleg som voks
er din power-sjæl
nu blandt engle
i blændende glans
snart på vej til stjernerne
Ønsker dig, kære, en fredfyldt og strålende rejse
Kamete
I hope you kissed her too. (We did that with my father. It was wonderful.) Your poetic unfolding of those moments was intense and calm. Your post are the most dignified on all of Facebook. My condolences 💐 go out to you on the loss of a dear friend. Æret være hendes minde. ❤️ Derek
ReplyDeleteposts - not singular! Typo. Sorry!
ReplyDeleteDit digt har en vidunderlig rolig rytme og rammer den stemning, som vi, der har mistet, kun kender. Så smukt Kamete 🥀🕯♥️
ReplyDelete