Isens skjulte verden

Hvad er mere DET HELE
end det, der ligger i menneskets sind
som ondt og godt?
Hvad er mere DET HELE
end fotoet i et "stivnet" øjebliksbillede
af det, der er?
Kunne alt det,
det ligger i menneskets sind
af ondt og godt,
mon findes i dette øjeblik?

Gigantiske mængder af molekyler af vand,
der gennem æoner af år
har passeret gennem metabolismen
hos levende organismer på kloden -
fortæller livets historie på godt og ondt
gennem vandets cyklus.

Over fordampning til skyer,
fortætning til regn, dug eller sne,
eller pakning til is i bræerne
og til isen på Arktis eller Antarktis
fastholdes øjeblikkenes fortællinger.

Hvilken hukommelse
ligger ikke gemt i Indlandsisen?

I isen den aften
i mørket under Fyret -
i fotoets øjebliksbiller
af isens smeltende strukturer -
åbenbaredes på magisk vis et fragment af  DET HELE...

Kamete

Copyright

Salamander

Dyret stikker snuden op 
af lommen på min flyverdragt.
Plirrer med de små og sorte øjne.
Suger på min tommelfinger, 
slikker kloen ren og gaber trygt.
Jeg, i firspring henad vejen...
Salamanderspring, krabbende.
Hvisker sagte for at berolige 
lommens dyrebare passager:
" Stille nu, min Ven. Rolig Søde! 
Jeg er her. Hej hej du. Tit tit!
Giv mig en highfive med alle fire poter 
forsigtigt mod min STORE  tommeltot! 
Når du kommer hjem til mig,
så kan du bo i min madkasse..."

Hukommelsen spirer, og glæden slår
saltomortaler, når jeg ser et firben på min vej.
I dette lille væsen holdes livets port på klem.

Flashbacks om krabber i klynger på klemmesnore
og ægte måben, når tudseæg i sylteglas gror haler.
"Trillebør" og "Dingleben" med bunden i vejret og
Fars "tittebø"og Mors "kuk-kuk" bag den  bløde trøje.
Småsten som forvandlingskugler i flik-flak ud ad
en skør tangent på isen og vejrmøller grassat henover græsset...
Det suger i maven af fryd og forventning, og grænseoverskridende,
frygtindgydende vovemod jubler fra glemslen som blævre-gelé.

Men først og vigtigst de varme følelser,
store og værdifulde som en million.

Barndomslivets kongefølelse med den
lillebitte næve i den store... Varme med tillid
til Verden, selvværs-tillid. Hvad skal vi nu???-tillid.

Gennem brødkrummer,
smukskaller, pinde og sten,
i det simple nærvær
livets lektier som en leg
uden Pisa, eksamen
og andet måleudstyr.
Kun helt almindelige,
hverdagsagtige dicipliner.
Gratis, uden husleje
i et lillebitte indianertelt
eller et kæmpeslot af sand!

Det simple nærvær
når far og mor leger med,
griner og fordyber sig.
Så simpelt. Så kostbart.
Så dyrebart. Så vigtigt.

Kamete

Copyright

Vilddyr

Har jeg lagt låg på min sorg?
Skriget
der vil ud.
Ikke Munchs skrig
men mit skrig.
Den mørke gru
og rædsel
mod en BLÅ dag
der flyder stille forbi...

Kamete

Copyright

Blodmåne smil

Dagene mellem d. 27. 9.  og 29.9. 2015
viste den store, overdådige måne sit 
allerstørste ansigt - først smilende og siden 
skjult bag jordens skygge ...
Et meget  sjældent fænomen.
Blodmåne og stille, stille nætter herude 
på Kanten. Så bliver det ikke meget mere 
storslået og højtideligt.

Kamete

Copyright

Blommeregn

Vi har alle prøvet, når de modne skatte

drysser som manna fra himlen -

lige ned oveni hovedet på os og

rundt omkring - og der kommer flere, 

end man egentlig har behov for og kan

"absorbere" lige her og nu.

Det kalder jeg blommeregn...

Oh, I

svulmende rubiner!

Magisk lysende ædelstene! 

Så håndgribeligt nærværende,

Overdådigt lokkende, 

kaldende.

Åh, I

Himlens tyste gaver 

så klar til at plukke!

I glæde over 
modningens transformation 

og i eufori over dette skatkammer,

rækker jeg ud for at høste guldet.

Ryster grenens svulmende tyngde. 

Som Aladins tårer i aftensolen, 
regner det blommeregn

ikke blot oveni min turban, 
men også ned i mine lommer.

Med dybe, gyldne plump 
de modne gavers overflod. 

Som ridderslag mange flere skatte, 

end ét enkelt hjerte 

kan kapere. 

Om

revnet, 

splattet ud, 

nedtrådt måske,

dog stadig lysende

på plænens dugdrivende mosser.

Om
ingen havde

plukket disse gaver,

havde vinden gjort det... 

Og med vinterens hvide nat på vej, 

går ingen af Himlens dyrebare skatte til spilde.

Kamete

Copyright

Samme sted en anden dag

På få minutter skifter lyset, 

stemningen, verden derude...

Et view, alle vi herude ved

Bovbjerg kender så godt... 

I en anden udgave end i dag - 

og anderledes, end i morgen...

Kamete

Copyright

En ode til kærligheden

To unge venner siger 
ja til hinanden idag ...

mel: Du som har tændt millioner af stjerner

Glæden i hjertet som brændstof i livet,

kærligheds flammen så skær og så fin.

Nu skal I favne og elske hinanden,

drikke af længslernes dyreste vin.                                                                  

  

Dyrk kun det bedste, I ser i hinanden.

Omfavn hver sandhed og gød hvert et ord.

Det avler grobund for differentiering 

smukt i den have, hvor fælleskab gror.                                            

  

Spejl jeres ønsker i ømhedens øjne,

sans og mærk efter hvad hjertet begær.

Giv hvert dilemma et smil og en retning,

tilgiv al vrede og tavshed, især.                                              

Ønsket om ikke at såre og svigte...

Sorgen, hvis vreden fik talen af led!

Nærheden, selv om der kives og kæmpes,

magter at hjælpe det låste på gled.           

  

Sløs ej med ord, der gir smerte, som lammer.

Gnidning og strid skaber kløft uden tro. 

Udøs dit hjerte, men gør det langmodigt, 

vejen til fred krydser tålmodets bro.           

  

Tryghedens base er modgang og trængsel,

fremtid med såret fra fortiden bag!

Stol på det gode og stærke i livet,   

værn om den ægte, retfærdige sag.             

  

Hvil i jer selv, men hold fast i hinanden. 

Kys, så hvert kys bringer sansning i takt!

Elskov - et bånd af den højeste verden - 

nærvær og lidenskab danner en  pagt.

Kvinde og mand har sagt ja til at følges,

knyttet et bånd, af det pureste guld. 

Gid de må leve i tro på hinanden,

værne om kærligheds hellige muld!     

Månen på himlen i natvindens brise - 

ømt nu besegles jert ægteskabs bånd.

Omslut hinanden blandt blinkende stjerner.

Kald så på Eros' almægtige ånd!

Kamete

Copyright