Sunday, September 22, 2019

Fru Pedersen og det mulige af alt muligt umuligt

Fru Pedersen har en sprudlende fantasi.
Den sprutter af påhitsomhed og glæde...
En næsten bar stump mark blev på godt 
20 år udvidet, og er nu blevet til et eventyrligt
rige af planter og skæve, unikke kreationer. 
Alle kroge af den store have udtrykker sin 
egen fortælling, og man må gerne besøge haven...

Hermed en lille fotoreportage af små tableauer 
"skudt" en herlig eftermiddag på besøg i haven

frupedersenshave.dk 
er bestemt også et besøg værd med sine link til 
en del fine tv-udsendelser fra Fru Pedersens Have 
         












































Copyright
Kamete

Sunday, September 15, 2019

Hylsterforvrængning 4





Med mig ved din side
møder de fjerne øjne
lysvældets glans
Du er på vej

Fanget af dødens omklamrende lian
blandes isvind med duften af dig
og lyden af din tavse stemme

Tårer
som vinterslud
vil ingen ende tage

Tårer
som forårsregn
giver grøde til den nye sommer

Ny dag
skal leves
Jeg mærker
dit kærlige nærvær







Kamete
Copyright

Monday, September 9, 2019

Hylsterforvrængning 3






Junglegrøn kamp
i tankernes slibstrøm

Ramt af junglesygen
kan såret ikke hele
Væsker med havtorngult pus

7 vilde heste hver sin vej -
i midten findes kærligheden
I midten af kærligheden Helvede
I midten af Helvede Himlen

Lettelsessmerte pibler fra randene
Kan ikke være 2 steder på en gang;
vælger aftalen med livet
Ny dag skal leves
Tårerne som vinterregn
vil ingen ende tage







Kamete
Copyright



Thursday, August 29, 2019

Hylsterforvrængning 2






Så mange stille timer med dit svære forfald
Afsked med genkendeligheden
Afsked med personen
Nu blot en illusion

Tanker på kærligt besøg
svæver over dit leje
Rører din hånd
kysser din pande
Søger det, der var -
Livet for altid forandret

Forventelig tomhed ekspanderer
ude af proportioner






Kamete
Copyright

Friday, August 23, 2019

Hylsterforvrængning 1





Adskillelse, mangel på nærvær
i nærhedens mulighed

Tab af mulighed
for at spejle mig i dine øjne

Kalder gennem brynjens åndehul;
ser dit øje bevæge sig derinde
Dit visir er lukket
Min tilsendte energi
skydes forbi






Kamete
Copyright









Monday, August 12, 2019

Ønsker på vejen


Ønsker på vejen





Gid jeg må skelne
mellem oplevelsen -
og fortolkningen af denne
Og respondere på den rene,
knivskarpe, glatragede oplevelse -
og ikke reagere på fortællingen derom,
der så let som ingenting iklæder sig troldedragt,
et klovnekostume eller bare en rød kjole!







Gid jeg kan mærke
beslutningen indefra -
når der i den ydre verden
skal træffes små og store valg
Og kun følger den kurs, hvor hjerte-
mave- og hjerneror er sat mod samme koordinat
Hvor modstanden føles mindst og vejen glat,
og sindet er roligt, klart og fredfyldt







Gid jeg må være
i kontakt med mine værdier
og leve efter disses hensigter
Kunne se og ville efterleve sandheden 
Være ægte uden fordomme overfor mig selv og andre
Have sindet i kontakt med mine prioriteringer
og dog være fleksibel til at ændre disse,
når livet tager et sving







Kamete
Copyright

Monday, August 5, 2019

Skriv varsomt





Tanker - luftige
som skyer, der driver




Ord som vand;
flyder og fordamper




Bogstaver evige som klippen





Kamete
Copyright



Write carefully

Thoughts -
airy like clouds drifting
Words are like water -
floating and evaporating
Letters like rocks -
lasting forever