Monday, November 9, 2020

November d.8. - mere bryg

Hver gang mosekonen brygger 

minder det mig om mine forældre. 

Og da fine minder godt kan gentages,

og en dejlig dag bedst huskes med fotos

- hermed flere billeder fra en rigtig bryg-dag

- og et par enkelte strofer fra "Kærlighedscirkel".







Hånd i hånd vandrede de igennem mosekonens slør
over de duggede enge
Med latteren og smilet kaldte de hinandens navne,
og når de mørke graner truede,
rykkede de tættere sammen, 
og han lagde sin arm om hendes smalle midje





Vi kalder mellem sivene; men hun er borte.
Vi kalder over engene; men hun er væk.
For hun har fundet sin elskede igen, 
der borte

Så smukt 
med alderdommens brudekroner lysende 
mod en rynket hud -
og hårets hvidhed glødende i natten -
mens klokker kimer 
fra skovens katedraler 
ud over engene,
går de hånd i hånd - der borte






Kamete
Copyright







Sunday, November 8, 2020

Engbjergbryg

En helt sjælden dag 

uden et vindpust...

Fra morgenstunden dis

og nu ved aftenstide... 














Kamete
Copyright

Monday, November 2, 2020

Aha! 3: Kærligheden



 





Tanker forstærket 
gennem følelser kind imod kind 
aktiverer energien gennem magnetisk resonans 
 
I ansigters varme berøringer,
i hændernes blide vandring, 
i stjernetågernes funklen

DER 
dæmrer 
bevidstheden
om, hvor vi hører til;
udvider sig gennem kærligheden -
bliver langt større end den oprindelige beholder 

Vi farer i skvulp til det sted, som forstår



Kamete

Copyright

 

Thursday, October 22, 2020

Aha! 2: Mindst to på vejen





 
I celloens dybeste klange,
i saxofonens melankolske klage,
i fotoets frysning af materiens lag
ligger det rum, 
hvor sind, krop og sjæl er i balance

Trekanten drejer om akslen
Den akse, hvor tanker forbindes
med Skaberens visioner

Hjertet danser, 
hjernen snubler
og øjenlys krydser slørene 
i alfælles gensyn med det mistede




Kamete
Copyright

Friday, October 16, 2020

Aha! 1: Når pråsen går op



 



 


Kompassets tågede kurs
skærpes på den rundforvirrede stjerneplads

Pludselig kender jeg det igen, det mistede, 
som aldrig var borte,
det rum, hvor tanker forbindes 
med skabelsens essens

Dette øjeblik at forstå
at livet er summen af alle ting;
større end selve fantasien,
stort, som det største Skaberen har skabt

Her i dryp at ane 
DET som har været borte,
det ændrer for altid kraften i mit liv.




Kamete

Copyright 


Friday, October 9, 2020

Nu ved vi





Forstår vi nu?
Nu?...

Filtrene har holdt
det ultimative borte
Selv efter sidste pust

Dødens gardin blafrer
i barmhjertighed

Blegheden
Allerede så fremmed
og ikke mere af denne verden

Pludselig -
som vingernes nedadgående spiral -
ANSLAGET

Freden
Men det er DIN fred
Vi, der er tilbage,
beholdt uroen

I kisten
kun plads 
til krydsede hænder
Vi andre 
bøjer hovedet
og knuger armene over kors






Kamete
Copyright