End er det koldt
Men løfter om forår
luner de vinterstive gevækster
Sivene - skarpt vissengule og tjavsede mod knækket blå
Himlens lys - en spejling af søen nedefra og opad -
og hen over klittangen bølger, der brydes
i gyllegrønt og stilhed
Lærkerne...
Også gæssene øver stemmebånd
De mærker vel næppe uroen?
Den lyd som buldrer og brager langt længere borte...?
Venners venner på flugt fra ondskaben
Brødre og søstre midt i et Ragnarok
I rygsækken et smadret liv
og den sårbare del af familien ved hånden
Hannen - dødeligt sårbar midt i skudlinjen
Her dufter af tørt græs og spirende vækster
og ænderne rapper tilbage
Måske mærker de alligevel en sitren?
Krigsherrer og soldater, de var også HER engang
Mine gener husker dem
Deres betonbæer på den anden side af klitterne
tog de aldrig med sig hjemad
da de pakkede magten sammen
og traskede sydover
Sådan kan skønhed og helhed så brutalt ødelægges
Man ser dem hver dag i sandet, minderne,
men i dag med andre og skarpere øjne
De minder os om den frihed, som er blodet og livet værd
Slipper dette Paradis mon for luftforurening?
Vil det være fyldt med æbler og ikke sirener
også til næste år?
Hvorfor summer de ord i min hjerne?
Kamete
Copyright
