Thursday, June 12, 2014

Blikvand ved midnatstide


Magien vågner, når vinden dør, og vandet bliver til guld og sølv,
og hvert enkelt element fordobles i sit eget spejlbillede.
En sådan aften var det d. 7. juni 2014 i Nykøbing Mors,
hvor der afholdtes skaldyrsfestival.
Mange gæstebåde havde kastet fortøjninger, og sejlerne fik en 
uforglemmelig aften, mens lyset fik eventyret til at danse i master og rigninger.
Det er sommer i Danmark, som vi allerhelst vil mindes den,
når aftenerne igen mørkner og vinden suser.























Kamete

Copyright


Thursday, June 5, 2014

Ode til Paradis




Herude 
er det meste skævt.
Jeg trives med dette skæve.

Vinden 
buer træerne.
Havet bugter stranden 
topper bølgen 
riller sandet.
Vækster gror i totter
går i frø.

Du og jeg, vi hælder mod hinanden
bøjer os
når punktvist frem til enighed 
- eller uenighed.

Det betyder mindre,
 for vi er.
Livsvilkår i takker.

Vi er!!!
I midten af  mulighederne
midt mellem tanke og følelse 
krop og ånd...

Små bidder af forskelligheden danner helheden.
Vinden, havet, solen, regnen
gir os resten.











Kamete

Copyright



Wednesday, May 28, 2014

Når himlen sortner








Roen
Det rå og øde landskab
De åbne vidder
Naturens knugende og befriende ensomhed i mol og dur
Vi har det hele herude under den vældige himmel
tæt på havet og den tudende vind








Kamete

Copyright

Tuesday, May 20, 2014

Fra drøm til virkelighed



                             
Kvier  
på strandengens skrænter
hud mod hud i vidtstrakt rum.
Søen 
slumrende, 
mens havet holder siesta.
Mælkebøtterne 
hvidt betragtende græsset 
som gror sig langhåret.

Ovenover dette 
lærkerne 
uanfægtet 
i lyslevende forår, 
drosselkvintet og tankerne 
der glider ind og ud gennem nuet.
En solsort 
på krigssti advarer 
om listende kattepoter 
i hækken.

Alt dette 
omgir mig 
i virkeligheden.
I erkendelsen 
som skærper mig,
gør mig vågen og nænsomt ærbødig:

Fordi jeg endelig forstår.








Kamete
Copyright

Friday, May 9, 2014

Gul - mere end yellow

Danmark, de gule markers land. Så ødsel en pragt - 
og hvem tør vel kalde ukrudt for uæstetisk?
Solens lys kastet tilbage - overvældende disse dage.
Duften og gløden - man bliver jo helt euforisk.! 
Længslen efter sommer - i alle fibre af de vinterblege kroppe...
















Kamete

Copyright