Sunday, October 27, 2019

Frihedskontrakt til en planet 2: Hologram

På Jorden som i Himlen
Som i Himlen også på Jorden...

Hologram





Jeg ser dit hologram nu, Mars!
Det står lysende klart mod nathimlens bue
Men jeg blinker en tåre,
for
jeg fryser
uden varmen
fra din røde planet

Blandt stjerneskud og kometer
og med månen som tankefuldt vidne
vil jeg dreje min akse nu;
sende Venuslys afsted
mod fremmede
galakser

Og for dig, Mars,
med dit smukke og blændende lys
ønske
at din stråle,
når den funkler, varm og forstærket,
måtte finde vej blandt stjernerne til en anden klode






Kamete
Copyright

Tuesday, October 22, 2019

Contract of freedom to a Planet 1: From Venus to Mars

And again the words interwove 
themselves and became stardust ...
But it is beautiful out there,
isn´t it?


From Venus to Mars



I will be
your morning star
and your evening star

I just want
you to receive
my winks with warm devotion,
and send me back your strongest blinks 
And whilst the Milky Way is twinkling,
that your mist will lift us
high above the
endless sky

But
if your
glow is fading
and your rays deflect
before they reach my planet,
then send me back a hologram,
quite simply saying:

Thank you
for your eager light,
my sweet, devoted lover!
But now its time for you, alone,
to enthuse the Galaxies - yourself!


Kamete
Copyright




Friday, October 18, 2019

Frihedskontrakt til en planet 1: Fra Venus til Mars


Og igen flettede ordene sig
ind og ud mellem hinanden
og blev til stjernestøv...
Men der er da smukt derude,
ikke?


Fra Venus til Mars 




Jeg  vil være din morgenstjerne 
og din aftenstjerne

Jeg ønsker blot, 
at du modtager mine blink med hengivenhed
og sender mig dit stærke lys retur -
og når Mælkevejen tindrer,
at dine tåger løfter os
mod nathimlens
uendelighed

Men skulle lyset blegne, 
så dine stråler bøjer af,
før de når min klode,
da send mig et
hologram,
der siger:

Tak for dit lys, Min Veninde!
Men nu kommer den tid, 
hvor du må begejstre 
galakserne selv




Kamete
Copyright

Saturday, October 12, 2019

Et vindue, der kan huske udsigten...






Trygheden 
i al sin skrøbelighed  
læderet som atmosfæren 
med sine huller i ozonlaget

Lyset fra nathimlen brænder igennem nu
Skaden ses ikke med det blotte øje,
men mærkes på den nøgne hud

Under de blinkende galakser
kvantespringer tankerne
til landet bag stjernetågerne

Hvorfor så megen kølighed?
Ærlighed kræver mod på godt og ondt

Ingen faktorcreme,
hverken 60 eller 65, beskytter
mod den slags forfrysninger -
kun oprigtighedens helende balsam

Har du knappet vinterfrakken til igen?



Kamete
Copyright



Sunday, September 22, 2019

Fru Pedersen og det mulige af alt muligt umuligt

Fru Pedersen har en sprudlende fantasi.
Den sprutter af påhitsomhed og glæde...
En næsten bar stump mark blev på godt 
20 år udvidet, og er nu blevet til et eventyrligt
rige af planter og skæve, unikke kreationer. 
Alle kroge af den store have udtrykker sin 
egen fortælling, og man må gerne besøge haven...

Hermed en lille fotoreportage af små tableauer 
"skudt" en herlig eftermiddag på besøg i haven

frupedersenshave.dk 
er bestemt også et besøg værd med sine link til 
en del fine tv-udsendelser fra Fru Pedersens Have 
         












































Copyright
Kamete

Sunday, September 15, 2019

Hylsterforvrængning 4





Med mig ved din side
møder de fjerne øjne
lysvældets glans
Du er på vej

Fanget af dødens omklamrende lian
blandes isvind med duften af dig
og lyden af din tavse stemme

Tårer
som vinterslud
vil ingen ende tage

Tårer
som forårsregn
giver grøde til den nye sommer

Ny dag
skal leves
Jeg mærker
dit kærlige nærvær







Kamete
Copyright

Monday, September 9, 2019

Hylsterforvrængning 3






Junglegrøn kamp
i tankernes slibstrøm

Ramt af junglesygen
kan såret ikke hele
Væsker med havtorngult pus

7 vilde heste hver sin vej -
i midten findes kærligheden
I midten af kærligheden Helvede
I midten af Helvede Himlen

Lettelsessmerte pibler fra randene
Kan ikke være 2 steder på en gang;
vælger aftalen med livet
Ny dag skal leves
Tårerne som vinterregn
vil ingen ende tage







Kamete
Copyright