Friday, April 16, 2021

RavMod - Den frie vilje – Et vindue i tid over liv

Jeg kan intet gøre – 

jeg sendes ind i verden

Jeg vil – men jeg må ikke

Jeg vil ikke – men jeg skal

Jeg vil bare gerne – jeg gør det

Jeg vil det gerne – jeg har ikke tid

Jeg vil det – jeg kan ikke gøre det mere

Jeg gider ikke – fordi jeg skal

Jeg gider godt – fordi jeg har lyst

Jeg har ikke lyst – jeg venter til i morgen 

Jeg vil have mad – jeg får mad

Jeg vil ikke spise – jeg skal spise

Jeg kan ikke spise – jeg ville gerne spise

Jeg kan ikke spise – jeg bliver fodret med mad

Jeg er sulten – jeg spiser

Jeg er sulten – jeg spiser lidt

Jeg er sulten – jeg vil ikke spise

Jeg er sulten – jeg kan ikke spise

Jeg er sulten – jeg spiser junkfood

Jeg er sulten – jeg spiser for meget

Jeg er sulten – jeg prøver med salat

Jeg er ikke sulten – jeg spiser af lyst

Jeg er lysten i livretter – jeg har ikke råd

Jeg er ikke sulten – jeg prøver med lækkerier

Jeg er sulten – jeg opgiver at spise selv livretter

Jeg er tilfreds – når jeg er tør og mæt

Jeg er tilfreds – når jeg er mæt og får min vilje

Jeg er tilfreds – når verden er sikker og ikke i krig

Jeg er tilfreds – når mine kære er mætte og trygge

Jeg er tilfreds – når jeg ikke har ondt og kan sove lidt

Jeg ser min far – jeg beundrer min far

Jeg ligner min far – jeg slås med min far

Jeg beundrer min far – jeg efteraber min far

Jeg elsker min mor – jeg efterligner min mor

Jeg hader min mor – jeg gør modsat af min mor

Jeg ligner min mor – jeg vil ikke være som min mor

Jeg savner min mor – jeg gør automatisk som min mor

Jeg elsker dig – du elsker mig

Du elsker mig - jeg elsker ikke dig

Jeg elsker dig – du elsker ikke mig

Vi elsker hinanden – vi ejer Himlen

Børnene elsker os – vi ejer dem ikke

Vi elsker vores børn – de ejer os forældre

Vi elsker vores børn – de elsker deres børn

Vi elsker vores børn – deres børn elsker os

 

Jeg sprang – jeg faldt

Jeg springer – jeg lander

Jeg hopper – jeg når himlen

Jeg gjorde det – jeg fortrød det

Jeg gjorde det ikke – jeg fortrød det

Jeg hoppede – jeg slog et hul i jorden

Jeg har gjort det – jeg kan det ikke mere

Jeg bliver blød – når du er her

Jeg bliver vred – når du sårer mig

Jeg bliver hård – når du ikke er her

Jeg bliver rasende – når du ikke forstår

 

Jeg lytter – du snakker

Jeg snakker – du lytter

Jeg lytter – alle snakker

Jeg snakker – du er tavs

Jeg er tavs – du snakker

Jeg er tavs – ingen snakker

Jeg skal ikke mere -

jeg sendes ud af verden



Kamete

Copyright


Saturday, February 20, 2021

Disse store flotte fugle....

Så havde vi lige et par 

uger med vinter og frost...

Og i en våge på søen neden

for mit hus, samledes  hver 

eneste aften circa150 svaner 

med deres knævren og palaver. 

Så heldig var jeg, at de hver morgen

fløj lige hen over mit tag med deres

sju-sju motorlyde til marken tættest 

bag huset for at varme sig i solen...








 

 


 




Kamete
Copyright

Wednesday, February 10, 2021

No man´s land




Tyst, 
tyst, tyst
Ikke en eneste lille bitte lyd
Intet fyr, ingen naboer - kun stilhed

Det her er af en anden verden!

Natten er hvid 
Alfeagtig hvid uden lys
 ude 
men ikke forbi

Som pakket ind i fehår

Intet hav
Intet åndedrag
Ingenting - andet end hjertet

 Gusen...
Dette er no man´s land!




Kamete
Copyright



Thursday, January 28, 2021

Harbørgini - fra 0 til 100 på 15 sekunder

Så Coronagrotesk 

at det næsten 

bliver helt poetisk: 

 

Da jeg efter en dejlig tur ved stranden sammen med min veninde stille og roligt havde fyldt min kurv med varer til den næste uge i Harborøre Aldi - ganske vist godt formummet med hue og halstørklæde og mundbind og plastichandsker fra frugt og grøntafdelingen - og sikkert også duggende briller, fik jeg følgende én på opleveren:



Jeg har selvfølgelig holdt den påkrævede gode afstand til kunden foran ved kassen, bevæger mig fremad og fylder mine indkøb på båndet. Betaler. Og flytter smidigt min vogn rundt om hjørnet for enden af båndet og begynder at fylde mine 6 - 7 poser af 4 kg, som er min aktuelle løftekapacitet. Et par midaldrende lokale mænd har allerede kørt deres varer igennem og er ved at betale, mens de trækker indenfor en meters afstand bag mig og stiller sig op og storsnakker om - hvad ved jeg! De fortsætter deres diskussion og trækker nu helt op på nakken af mig. For kun anden gang i hele dette mærkelige år, tillader jeg mig med bestemt, men venlig stemme at bede nogen om, om de ikke godt vil holde lidt afstand:

"Vil I ikke godt være rare at holde lidt afstand?"

"Man har da vel for fanden lov til at flytte din vogn!" raser den ene mand, mens han maser lige bag om ryggen på mig og sætter min vogn ud til siden. 

"Jo, men jeg er altså en af dem, som helst ikke skal blive ramt af noget - " forsøger jeg forklarende. "Og I stod tæt bag mig og snakkede mig i nakken!"  Og her hjælper mit opblødende smil ikke sådan lige noget inde bag masken.

"Du ser sgu da også ud til at kunne krasse af når som helst!" hvæser Harbørginien endnu mere oppe i gear.  

Godt han trods alt har mundbind på med al den sprutten!

"Er du sikker på, at jeg ikke også er sådan én?"  siger jeg til hovedet af ham, nu lidt hvas i stemmen, mens han maser forbi mig ud til sin vogn.

Nok er jeg noget forbløffet, men stadig tænker jeg: Hvem har mon pisset på din sukkermad i dag? Og synes lige, at jeg vil forklare lidt ekstra, da jeg passerer ham ved bilen lige udenfor.

"Jeg spurgte jer jo bare, om I ikke godt kunne holde lidt afstand. Jeg er sådan én, der skal passe på. Så jeg synes du er noget grov i det!" 

"Ja, og jeg kan blive meget VÆRRE!!!!!!"

"Ja, det kan jeg da så ane....!"  Nu knurrer også min Citroén.

"Så gå da for H.e.l.v.e.d.e hjem og kras af med det samme!!!!!!! "
hjulspinder han efter mig ud over parkeringspladsen.

Om han derefter skal hjem og - ja hvad ved jeg? 
Men jeg tager lige kantstenen på vej ud af parkeringspladsen.


 

Kamete
Copyright