Et tilfældigt møde. Et menneske blandt tusinder andre.
Et blik. Men jeg glemmer det aldrig.
Hvad var hans historie?
Hans øjne.
Som halvblankt
dunkelt belyst marmor,
hvorunder små hvirvlende strømme
kvæler hinanden.
Et væld af vidtstrakte skovdamme,
hvori der sker drukneulykker.
Uigennemsigtighed
på en foruroligende måde.
Man ved kun
at de slikker op ad bagsiden,
alle disse pøle.
Man fornemmer intuitivt
deres brudte skygger.
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment