Hjertestorm

Presset 

mod den hylende storm

"kakkede" 

mit hjerte afsted 

som en dårligt tunet motor.

Vindens piskeris slog havet til marengsdej,

og små hvide kyskager rullede og sprang

som vindhekse 

over sandet 

mod klitterne.

Med øjne spiddet af sandsyle

og munden halvt knebet til

turde jeg knapt

se weekenden og stormen i øjnene.

Pludselig stod han der - havmanden 

i gummistøvler 

og sort elefantpessar.

Måske var han kommet på sidste bølge?

Som Kong Neptun 

med sin fork

greb han min hånd og sagde:

"Kom med mig, Havfrue, til mit rige! Rid på min ryg.

Jeg vil tænde mit ildsted 

med morild og sankthansorme

og servere dig morgenkomplet af muslingeskaller!

Og når vi har elsket 

til vindharpens toner

så er du min"...

Kamete

Copyright

Barrikere

Jeg støder mod den menneskelige tomhedsmur

med en skrøbelig blomst 

i min tanke.

Jeg frygter

at den skal gå ud -

blegne i min varetægt,

mens jeg kæmper

for at komme forbi.

På mine fingre

spejles de reflektioner,

som har krydset andre menneskers 

øjne.

De er kimens næring -

hånden dens beskytter.

Jeg er træt,

og jeg er bange.

Jeg er dødsenstræt

af at være bange for at blive for træt.

For træt til 

- mod min vilje -

at ophøre med at presse på.

Men jeg magter ikke at gennembore skjoldet,

kvase dets hindring.

Kan jeg mon skyde en blodstrøm

op over muren

og med den

sende tanken afsted mod sit mål?

Til det nøgne vintertræ,

der står der borte

alene

og skuer ud i det tomme øde rum,

ubegrænset og uden mistro

parat til at folde sig ud i lysegrøn blomstring

ved min overførte livskraft?

Kamete

Copyright

Dig i mine tanker

Derinde 

under kæben

det varmeste sted.

Tryghed 

og styrke. 

Kløften, der leder mod maven

med de stive krøller
i grånet glans.

Stedet dernede,

der skifter i intensitet og fylde. 

Sin helt egen dans.

Armenes kreds 

med hændernes faste, ømme strygninger.

Duften, jeg kender så godt 

i sit skift mellem rovdyr 

og den fineste ambra.

De blide nus 
i nakken.

Kroppens fulde længde 
og åndedragets pust 

på næsen,

mellem brysterne.

Nappene. 

Steder, hvor de kildrer. 

Hvor de henrykker. Hvor de gør godt.

Søvnens sange.  

Disse skatte 
er også blevet mine.

Alt dette 

i sikker forventning 
om næste gang. Og næste, og næste. 

Om fremtiden...

Jeg flyder på taknemmelighed for alle disse gaver.

Fordi du vil mig. Og tør mig.

Fordi du er der. 
For mig.

Fordi...
Du er!
Dig.

Kamete

Copyright

Oktoberblues.

Allererde 
inden øjnene sprækker

som modne kastanjer på frønnet jord

anes det blytunge undertryk over de gryende marker.

Mine 
følsomme 
barometerantenner 

melder lyssvag, energiblokeret efterårsdag.

Jeg 
nægter 
at vågne...

Vil ikke forlade 
drømmelandets sommer...

op til nuancer af gråt i gråt...

Kamete

Copyright