Presset
mod den hylende storm
"kakkede"
mit hjerte afsted
som en dårligt tunet motor.
Vindens piskeris slog havet til marengsdej,
og små hvide kyskager rullede og sprang
som vindhekse
over sandet
mod klitterne.
Med øjne spiddet af sandsyle
og munden halvt knebet til
turde jeg knapt
se weekenden og stormen i øjnene.
Pludselig stod han der - havmanden
i gummistøvler
og sort elefantpessar.
Måske var han kommet på sidste bølge?
Som Kong Neptun
med sin fork
greb han min hånd og sagde:
"Kom med mig, Havfrue, til mit rige! Rid på min ryg.
Jeg vil tænde mit ildsted
med morild og sankthansorme
og servere dig morgenkomplet af muslingeskaller!
Og når vi har elsket
til vindharpens toner
så er du min"...
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment