Efterspil

Vi lå hos hinanden i nat

i hans rige på Søvejen.

I dag er alt som forandret. 

Gassen gik af havet.

Blankt

som flydende tin

spejles himlens lyseblå

i dybden fra hans øjne.

Strandengen

med sine strittende strå 

knager og knaser under mine jublende fødder,

mens lykken bobler som champagne

i mit blod.

Hans skæg dufter af saltvand og tobak.

Denne mærkelige cocktail

er pludselig blevet mit yndlingsmærke -

håndens vandring

på min krop

min yndlingsbeskæftigelse.

Let 

som 

en heliumballon

er jeg klar

til at smide 

livsskvallerkålen 

over bord

og stige 

til lykkens 

højder.

Min ridder kom på en søhest.

Og jeg tror nu igen på mirakler.

Kamete

Copyright