Engang kunne jeg blot
række armen ud,
og du var der
varm og nærværende.
Nu er afstanden større,
end jeg kan skrige
af mine lungers fulde kraft.
For skriget
vil ikke over mine læber.
Jeg vender ryggen imod dig.
Og længes
kvælende
svidende.
Efter et eller andet.
Eller blot
som det var engang.
Hvor blev du af?
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment