Skilsmisse

Jeg slider for at finde ord.
Men der er for tomt i mit indre.
Før flød tankerne
som kildevæld fra sine jordspring.
Nu er der en mur

af smerte

hamret midt ned i kilden

som en dæmning,

og strømmen er stoppet til.

Jeg sender et skrig over muren -

derover, hvor spænding og kaos bliver større.

Men råbet forsvinder.

Her er så stille og gråt nu.

Hånd i hånd

går et ungt par forbi mig,

ser intet 

heller ikke mig -

er der bare sammen -

udveksler erfaringer

og elskelse.

De to hører kilden:

siger kluklyde til hinanden...

Så bliver jeg rasende,

for jeg vil være alene i mit spændingsfelt.

Kilden skal være der for mig -

ikke for andre... 

Sandet skal smage af mine tæer.

Det er mig og kun mig

der skal suges ned, når muren den brister.

Var de to os to i går,

før vi kendte i morgen?

Kamete

Copyright