Wednesday, September 10, 2014

Ravmodsland 3




Nattergalen
ved kæret på bakken
minder endnu i erindringen
om midsommer og alfernes tågedans.
Dens guddommelige triller og brændingens åndedrag 
dernede
smelter sammen.

Har sat min sjæl i vibrationer.







Jeg er så lille som det sandskorn, jeg sidder på
       og så stor som en stjerne.
              Stor som Universet.
                     Vigtig som Urhavet.
                   
                                   Verdens centrum udgår fra mine fjer,
                                          mens vingerne har kurs mod Mælkevejen,
                                                 der er deroppe i det endnu usynlige.
                                                        Jeg hilser på gåseflokkens spydspids,
                                                               mens jeg krydser.
                                                                      De er ikke så frie, gæssene, som mig
                                                                              med deres flokinstinkt og flyveorden.
                                                                       
                                                               Jeg er fri som de mågevinger, der bærer mig!

                                                  Alligevel hører jeg til.
                                           I min flok.
                                    Som jeg er.
               
                      Herude.







Kamete

Copyright

No comments:

Post a Comment