At miste sin hjertenskære
regnes for en af livets svære passager.
Elskede!
Hvor vi dansede vi to,
mens livet var let og fyldt af farver.
En tango så vild og sødmefuld!
Du holdt mig gennem nattens mørke.
Dine læber strøg sig varme mod min hud,
og du hviskede: Din for evigt!
Men skæbnen besveg mig ondt
og trampede min hjertemusling i stykker.
Farvel min bedste ven!
Jeg vugger dig i mine arme.
Du er bleg og fjern nu.
Sølvtråden bristede,
og du er allerede fløjet.
Jeg puster mit sidste kys mod din kind
og længes allerede.
Fra nu af alene.
Ene om tyngden af i dag og i morgen -
fortvivlet, forhekset
og revet omkuld.
Tanken herom
er som fjendtlige trommer
i en skræmmende urskov.
Jeg skraber langs bunden
af sorgens dybe hav.
Ryster af kulde -
i denne kønsløse stilhed
af mælkehvidt tusmørke,
hvor kristtjørnens røde bær
fra vores familiejul sammen
gløder som bittesåm hjerter
efterladt i sne.
Mit sind var gyldent
og fuld af lys.
Nu ser jeg kun mørke.
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment