Sjælerejse til nutids-istiden.

Langs bredden 

går en stor og en lille isbjørn

sammen med Snebjørnen og dens unge.

To små safirer følger ravets gyldne kalden -

to obsidianer lunter lystigt efter.

Isblå 

glemsel 

drages mod det land,

som endnu slumrer i længslen.

Som brude på et forsølvet gulv

spejles isen milevidt i sin kyske skønhed.

Livet i egen rytme efter evighedens præmisser

sender længslen indad i tomrummet:

Frihed til at dø og til at leve

i en tilstand af intethed

på sin helt egen 

mærkbare 

facon.

Altets musik sitrer i himmelens gnistrende pasteller,

og sangen stemmer sneen i vibrerende dur, 

mens sol og måne danser brudevals

på dønneringernes 

duvende facetter.

Moskusoksen græsser

som i istidens uberørte morgener,

og den opløste tid fordamper i havet,

såvel som i himmel 

og i is.

Her står pingvinen under de tindrende stjerner

med kærlighedens frugt under bugen,

og venter på sin forløsning

når natten atter 

bliver lys, 

og varmen og 

dens kærligheds udkårne vender tilbage.

Dybfrosne Poler i evig cyklus 

mellem jomfruelig renhed og en gammel kones visdom.

Under Polarnattens Nordlys og Sydlys smælder neon gennem natten

som hundeførerens hidsige, men livsnødvendige svirp.

Livet presser sig gennem sprækker af dette billede:

Prægtige skabningers skrig flænger stilheden:

forbundet med line til civilisationen,

segnefærdige af træthed 

og af angst.

Sangen dør hen 

for menneskets overlevelse.

Sjælens udødelige bevidsthed
kalder turkis erindring tilbage: 

Et isbjerg sejler gennem isens øje,

og pludselig ved jeg 

helt uden tvivl,

at pingviners smeltende kærlighed

lever videre i frostens tusindårige, stivnede historie.

Under enden af regnbuen 

smelter lyden fra Altet sammen 

med drømmens frosne landskaber.

Pludselig brister spejlfladen:

En mælkehvid mur rejser sig fra den kælvende bræ.

I tsunamiens iskolde bug kastes sjælen tilbage 

til moder-livet, og rejsen stopper brat.

Trossen er kastet, 

og sjælen flyver hjemad fra sit togt.

Dernede tågedisen som cigarringe om frosne erindringer...

Havets smaragd med lyden af hvalernes eksplosioner

hvælver sig som gejsere mod himlen.

Kamete

Copyright