Når sorgen ånder, altid står ånden klar (1)

Der er den lille sorg, når noget, vi holder af, 

glider os af hænde. Der er den store sorg, 

når død og svigt rammer os, og som synes 

at knuse os eller vores drømme.

Alle oplever vi den i mindre eller større grad,

sorgen, og vi har forskellig måde at tackle 

dens væsen på. Både som vi er som mennesker; 

men også efterhånden, som vores erfaringer og 

livsanskuelser ændrer sig med modningen...

De næste uger bringer jeg digte, som er nyskrevne, 

og som alle har sorgen som tema; de er om gammel 

sorg, som den er oplevet af både dig og af mig selv - 

men den er set med de øjne, jeg har idag.

I fortvivlelsens mørkeste dyb

skreg jeg igen og igen

så væggene rystede

Min farmors lugt, 

som jeg for altid vil genkende,

kom igennem og fortalte mig, 

at hun var nær
derovre i lyset

Med hende i hånden så jeg uhyret i øjnene

Overvældet
og skrækslagen 

i det prøvede hjertes kulsorte mareridt

holdt vi stand i mørket


Kamete
Copyright

When grief grieves, always

the spirit is breathing nearby

My grandmother's smell, forever recalled,

intruded itself and told me, 

she was close

across 

in the light

With her by the hand

I saw the monster in the eye

Overwhelmed and terrified 

in the tested heart´s coal-black nightmare

we held the field in the dark