Aldrig i aften - de fremmede

Grusomheden hos alle

stikker sit hæslige hoved frem overalt

Disse tider

 Med en jamrende lyd

brast menneskets trækanker

og skrækkelige påstande er sluppet løs

fra krogene af vores fundament

Giftig sladder

og nedsættende tanker om "de hadede",

- værre end en galdeblære øm af sten

eller en vindpose 

med eksplosiv luft

...Efter bristepunktet den farligste gift... 

En fugtig, kvælende gas

stiger op fra tågehavet

Kun få har evnen til at skelne

ret fra forkert gennem tågen

Bild dig ikke noget ind,

Bror!

Eller Søster!

Med dit opblæste sind

- mens du spirallerer gennem ubesat tid -

er du kun en klippe

uden opdrift i et dystert hav

Snart slår rå og vild regn ned gennem tågen,

og oversvømmer vores verden også,

 hvis vi ikke ændrer vores tanker

Hvis du ikke ændrer dine måder

og dropper dit had

Livets hindring for kaosset blandt mennesker 

Ingen måder er nogensinde forudsigelige

Trods skællet som en fisk,

svømmer du ikke da,

bæres kun,

skrigende og snurrende,

splintret og smadret af strømmen,

og til sidst klemt, indtil dine tarme spredes overalt

De betagende delfiner mærker lidelsen

Svømmer med os mennesker

med medlidenhed

i den hellige mission 

at vores vrangsyn skal ophøre

Disse dristige dyr, med al deres visdom, vil svømme med os

gennem smerten fra en dyster fremtid; 

på trods af vores grimme,

forvrængede sind

mens

vi som brødre og søstre

blir nødt til uden fordomme at forstå!

At elske

At elske alle slags

At følge vores egne spor,

tilbage til dagene helt i begyndelsen






Kamete
Copyright