Et pust over det gule hav
Og foråret vugger
Nazister gik hårdt til stålet
i beton
Skamferede
vores jomfrueligt hvide kyster
i deres afsindige, onde galskab
Vi havde ikke noget at sku´ ha´ sagt!
Bunker af lort
helt frygteligt dystert
tirrede dig og mig til at stønne
og jamre år efter år
Indtil en dag
en fræk fyr i lasede pjalter
besvarede kaldet fra Dommedag,
og med fede streger på dåse
slog mareridtet ihjel
Fra reje over rødbede til gul og til blå
gør han grå til morgendagens orange
Næste morgen
over lyden af havet
svæver pletten af skam som regnbuen
Forvandlet og bizard
Sender gys ned langs ryggen
Uden dysterhed
Uden gru
Kamete
Copyright
Det grå vand flyder tyst
derude
Tyngde og sorg maler tiden grå
herinde i rummet
hvor livet går langsomt,
næsten baglæns,
men stadig puster - helt stille
Venter på opbrud
På at hjertet står stille
På din fred
midt i al den tid
som vi andre har tilbage
Horisontens ro
og julepynt
og omsorg ydet af nænsomme hænder
er kulissen
omkring dit liv før sin ende
Det sidste pust -
og stuen fyldes med tårer
Vores
Men nu har du sluppet
Din kamp er slut
Nu har du fred
Her på jorden bleg som voks
er din power-sjæl
nu blandt engle
i blændende glans
snart på vej til stjernerne
Ønsker dig, kære, en fredfyldt og strålende rejse
Kamete
Om vi vil det eller ej:
Jorden drejer omkring,
slynger sig om sit centrum
Lyset katapulterer mod kontraktion
vipper
sommernatten
midt i en svulmetid
Altid forude modsætningen
Forude mørket
Lige nu
lys
Kamete
Copyright
End er det koldt
Men løfter om forår
luner de vinterstive gevækster
Sivene - skarpt vissengule og tjavsede mod knækket blå
Himlens lys - en spejling af søen nedefra og opad -
og hen over klittangen bølger, der brydes
i gyllegrønt og stilhed
Lærkerne...
Også gæssene øver stemmebånd
De mærker vel næppe uroen?
Den lyd som buldrer og brager langt længere borte...?
Venners venner på flugt fra ondskaben
Brødre og søstre midt i et Ragnarok
I rygsækken et smadret liv
og den sårbare del af familien ved hånden
Hannen - dødeligt sårbar midt i skudlinjen
Her dufter af tørt græs og spirende vækster
og ænderne rapper tilbage
Måske mærker de alligevel en sitren?
Krigsherrer og soldater, de var også HER engang
Mine gener husker dem
Deres betonbæer på den anden side af klitterne
tog de aldrig med sig hjemad
da de pakkede magten sammen
og traskede sydover
Sådan kan skønhed og helhed så brutalt ødelægges
Man ser dem hver dag i sandet, minderne,
men i dag med andre og skarpere øjne
De minder os om den frihed, som er blodet og livet værd
Slipper dette Paradis mon for luftforurening?
Vil det være fyldt med æbler og ikke sirener
også til næste år?
Hvorfor summer de ord i min hjerne?
Kamete
Copyright
Du holdt mig i nat
Lagde armen helt nænsomt omkring mig
Ved, at du var her, følte din varme så nær
Din runding, musklernes styrke
fra før du blev svag
trykked´ mig
inderligt
Om end ikke muligt, ved jeg, du var her
-var det, som er borte, tilbage
Mer´ ægte end ægte
Mer´ følsomt
end før
I adskilte verdner med evigheds håb
midt i jordisk forglemmelse
var vi hinandens
Ville du trøste?
Kom du mon bare forbi?
Kamete
Copyright
Know, you were there...
You held me last night,
enveloped your arms around me
In the sensing
of your presence
your warmth grew so close
The strength of muscles,
their firmness, from before
you were hit, held me tight.
Spite the impossible,
so certain you were here...
Back was the vanished,
more genuine than real,
more sensitive than alive!
In separate worlds
in the midst of earthly oblivion -
we were each other´s
Were you around to comfort?
Did you just look me by?
 |
Og så er is eventyret slut for denne gang... Jeg er glad for, at du kiggede med! And now the deep dive into the ice is over for now... Thanks for watching! |
Kamete
Copyright
