Mindfrosting

Supermoon

Pich-black and gnarled

the oak is pawing

its mysterious filigree-fingers

all over the polka-dots

of the snow-sky.

Like knotty excrescences

on a sorceress

the pollarded apple-trees

threaten the peace of my mind.

The wagtail wags

- like a maestro with his baton

conducting his orchestra -

whilst pallid-red winter-rose

sings opera

to its audience.

But I´m leaving

for my winter quarters now!

Latching my inner shutters closely.

In here, I will hide.

Maybe sleep forever?

And only wake

if you

or somebody else

wakes me up

at the dawn of springtime.

Kamete

Copyright

Under-courage

Just started to live

I´m scared to fade

like a withered dandelion

in the still young summer.

My senses are alert,

yet I feel

that only the mysteries

of golden fairytales

will release the weak echoes

of creeping decay

in my youth.

Blindly I search

through the mist of human hesitation.

The glittering dawn of my morning

gives me a promise

of endless beauties

that could be reflected

in the dark pupils

of my bewildered eyes.

Only the fairyland

of my childhood

"the tiny lake amongst hawthorns"

is the home of the handsome prince

and his princess.

In my cynical reality

all absurdities are swept away.

Frustrated

I feel heavy

and tied deep down

from all my endless responsibilities.

And yet my fairy world must exist

somewhere in the green grass.

Like the unspoken words on my lips

my fantasies are hanging

shivering in the air -

indefinable as my wants.

Kamete

Copyright

Allemandseje eksklusivt

Længe var stranden øde. Herude er stilhed eksklusiv! 

Mine fodtrin over de rullende sten sender havmåger til vejrs over høfden, og de skriger: 

  

- Hvad gør hun på VORES strand?

Men det forstyrrer ikke min sindsro. Måske fordi jeg ikke helt forstår mågesprog.

Pludselig bliver roen revet fra hinanden af ti motorsavsbier i hidsig flugt langs stranden. Dem så jeg ikke komme, hørte blot jorden gungre, og så var de forbi.

 - Hvad gør I på MIN strand? råber jeg efter dem med mit helt eget næb. 

Men de kan intet høre under hjelmene, og godt det samme... 

Intet forstyrrer dog gæssenes gækkende V-kolonnetræk højt oppe over klinterne, og snart er stranden som før.

Dagen går på hæld i purpur og blåt. 

Som brændingen, sat på repeat i cyklisk, uforstyrret balance.

Kamete

Copyright

Natdue

Hvor mon den tar hen?

På vej hjemad - for sent?

Eller sniger den sig ud???

Night-dove

Wonder, to where it´s going?

On its way home - too late?

Or is it sneaking out?

Kamete

Copyright

4 kvinder

Der 
går vi så 
veninderne 
Trygge  
i et venskab 
der har tålt modningens forskelligheder
Sammen
spejler vi skyggerne
af mange års erfaringer lagt i blød  

Således 
hudflettende 
de indestængte momenter 
i en stille hvisken skarpere end store ord

Sammen 
forstår vi mere
Bygger bro over livets svære spørgsmål

So 
there we go

Girlfriends 
confident in a friendship 
that has endured the differences of maturation
Together 
mirroring the shadows 
of many years of experiences
Steeping

Thus
castigating
the pent moments in a quiet whisper
sharper than big words

Together
we understand more
Bridging life´s difficult questions

Kamete

Copyright

Vindhekse ved Vejlby

Kamete

Copyright

Nipflod

Tårer 

som orme 

i trange huller under springflod

Vreden 

lyser olmt gennem tidevandsbølgen

Mindernes 

tilslebne historier i en frådende malstrøm af lede

Det ensomme hjerte 

melder om storm over tilpasningens kampestensskjold

Venter på ebbe 

Springfloden vender 
og med nipfloden slipper ormene fri 

Tears
like worms
in narrow holes
under spring-tide
The
mad face of rage
sulking through the tidal-wave
The
painful stories
of grit memories in a foaming whirlpool of disgust
The
lonely heart
warning storm over the boulder-shield of adaptation

Waiting for ebb

The
spring-tide withdraws
and following neap-tide the worms are let loose

Kamete

Copyright