Eksplosion

Et minde

Troede vi skulle følges ad,

når vi blev gamle,

vi to.

Hånd i hånd have oplevet

lande og riger -

sammen ha´ pustet ud...

Skulle have haft tid til fordybelse.

Måske nydt livets dessert

og set børnene blive forældre?

Have passet de små?

Endnu er du varm og fuld af kærlighed,

og jeg gemmer mig bort

under fingrenes velkendte bro.

Endnu er du min - Hjertenskære.

Men håndens kræfter

ebber langsomt ud.

Snart må du kaste los,

og alt bliver forandret.

For blødhed mod styrke

buler mod huler

mit X mod dit Y

er ikke mere.

Vi ses min ven

måske først om længe.

Men sæt nu sejlenes hvide vinger

og juster din kurs.

Flyv på havets brusende skum

mod din sidste havn.

Jeg vinker og ønsker dig god rejse!

                                                                           

    Kamete

                                                                                                                              Copyright