I dag slog lærken sin første trille.
og vinden spiller hinkesten
med en blå karamelpose
i marehalmen,
og jeg ved, at nu er vinteren forbi.
Solens lysvæld
og lærkens jublen
gør mig varm og modtagelig.
Den optøede jord
dufter af samme forventning,
som jeg har til dig og mig.
Min krop skælver
af forudanelser
og tilbageholdt længsel
af eventyr og mysterier,
der med lyset er vakt til live
efter vinterens tungsind.
Jeg trækker vejret hurtigere,
mens min sjæl går i brunst -
som træets knopper
parat til at sprække
i grøn vægtløshed
og livsmod...
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment