Sorgens vinge har kastet sin skygge.
Dens sorte spids
gled lydløs
ind over mit landskab.
Kredsede
og søgte sit mål.
I et enkelt dyk
som en pil fra himlen
ramte den mit liv.
Skarpt som et isbor
skar den
i sin nedadgående spiral
et snit i mit hjerte,
og jeg ligger blødende tilbage på marken.
Jeg vågner op nu
mens dagslyset gryr i mit indre.
Bevidstheden om
at du ikke er mere,
slår mig som et kølleslag.
Kamete
Copyright
No comments:
Post a Comment