Vores Camino - hver dag

Kamete

Copyright

Ravmodsland 4

Ravmodsland 4 af 4                                                              

Det er så nemt at være bagklog,

når man står med ryggen mod vinden...

Men det er mere end det.

Det er en viden om,
at herude behøver du ikke sige til,
før du kommer.
Herude skal du ikke igennem min fæstning

for at nå mig.

Vinden var der først,

og alting står pivåbent.

Ravmoddsland 1-4 - samlet

Månesmilet,

så gådefuldt i aften.

Jeg sidder i det dugdrivende græs

på kanten af Dette Land og Evigheden.

Denne aften flyver jeg på  Jonathan Livingstons vinge

ensomt mellem månen

og solnedgangens guldskål.

Ser høfderne dernede i mågeperspektiv.

Sejler, dykker, glider

på den perfekte følelse af frihed

som opvinden støtter og løfter.

Havet og stormene har takket kystlinien,

men i aften er alt stille,

og kimen af lykke vokser i mit hjertets væksthus.

De mørke agre bag mig

kysser himlens lyseblå,

mens den rosa farve på hvælvingen svulmer

som tanker i elskovslyst.

Bovbjerg,

land af hav og himmel.

Dit Fyr som bolværk mod skibbrud gennem sekler,

ledestjernen mod Vest.

Når beghavet går bersærk

og stejler så bølgerne kammer hvidt i mørket.

Smider høfdestene som var de brosten -

så regerer Ravmodslandets Drage over

en af Verdenshavets farligste kyster,

over knejsende klinter og undergang.

Dens øje blinker gult.

Nattergalens sang ved kæret på bakken

minder endnu i erindringen

om midsommer og alfernes tågedans.

Dens guddommelige triller

og brændingens åndedrag dernede

har sat min sjæl i vibrationer.

Jeg er så lille som det sandkorn, jeg sidder på

og alligevel stor som en stjerne.

Stor som Universet.

Vigtig som Urhavet.

Verdens centrum udgår fra mine fjer,

mens vingerne har kurs mod Mælkevejen,

som er deroppe i det endnu usynlige.

Jeg hilser på gåseflokkens lyn,

mens jeg krydser.

De er ikke så frie som mig, gæssene,

bundet af flokinstinkt og flyveorden.

Jeg er fri som de mågevinger, der bærer mig.

Men alligevel hører jeg til.

I min egen flok.

Sådan som jeg er.

Herude.

Det er så nemt med bagklogskab,

når man står med ryggen mod vinden...

Men det er mere end det.

Det er en viden om,

at herude behøver du ikke sige til,

før du kommer.

Herude skal du ikke igennem mit skjold

for at nå mig.

Vinden var der først,

og alting står pivåbent.

Kamete

Copyright

Liv og død

Bekræftende udfoldelser i livets smukke dans

eller dødens hæslige ansigt...

forskellige sider af livets nødvendighed...

Kamete

Copyright

Kaosbølgens ophør

Stenene idag som knogler og bene.
Andre tider springer kun de runde 
og glatte i øjnene.
Hvorfor lede efter rav blandt disse gråheder?
DU så styrken i det simple, det ubetydelige,
styrken i det svage, det grå. Først bid for bid 
forstår vi omfanget af den gave, du gav os.

Mens ralstene snakker
       brydes bølger over
              sandets myriader.
                     Hvert korn sin stemme.
                            Hver sten sin tone
                                   i denne stille melodi.

Akkompagnerer mon englene oceanets sang 

med deres harper?

Alle tårer
fældet i dette tidevand 

smelter sammen med  milliardernes tårer.
 Nogle er dine, før du fløj bort.

Andre er vore i savnet 

af dit nærvær. 

Bragt ind af en dønning - en afrevet vinge i vandkanten.

Sorgens vinge, måske, der faldt ned

for at minde os om,
at intet er borte.


Når solen 

synker

slukker dagen.

Forsvinder med lyset i havet
eller suges med mørket op blandt stjernerne.

Men livets illusion genopstår som dråber af dug i morgenens rødmen
eller som skyer og regn.


Herinde i vigen
din sidste åndes pust.
Eller er det dine nye hvide vinger, derude?

I glitrende dråber af genkendte tårer ser vi dig rejse blandt stjernerne.

Kamete
Copyright

Ravmodsland 3

Nattergalen
ved kæret på bakken

minder endnu i erindringen

om midsommer og alfernes tågedans.

Dens guddommelige triller og brændingens åndedrag 

dernede
smelter sammen.

Har sat min sjæl i vibrationer.

Jeg er så lille som det sandskorn, jeg sidder på
       og så stor som en stjerne.
              Stor som Universet.
                     Vigtig som Urhavet.
                   
                                   Verdens centrum udgår fra mine fjer,
                                          mens vingerne har kurs mod Mælkevejen,
                                                 der er deroppe i det endnu usynlige.
                                                        Jeg hilser på gåseflokkens spydspids,
                                                               mens jeg krydser.
                                                                      De er ikke så frie, gæssene, som mig
                                                                              med deres flokinstinkt og flyveorden.
                                                                       
                                                               Jeg er fri som de mågevinger, der bærer mig!

                                                  Alligevel hører jeg til.
                                           I min flok.
                                    Som jeg er.
               
                      Herude.

Kamete

Copyright

Tir ikke Kæmpen ved Bovbjerg

Da Bodil og Kæmpen derude gik
amok i tvekamp, var havet hvidt 
og luften på klinterne tyk og 
uigennemsigtig af den  frådende 
vildskab. 
Disse to kæmper har sovet flere 
dage her i 2014 end nogensinde før. 
Lige nu er luften krystalklar og 
kimmingen står knivskarp ...

Kamete

Copyright

Ravmodsland 2

Ravmodsland 2 af 4

Bovbjerg,

land af hav og himmel.

Dit Fyr som bolværk mod skibbrud gennem sekler,
ledestjernen mod vest.

Når havet går bersærk og stejler
så bølgerne kammer hvidt i mørket.
Smider høfdestene som var de brosten -

så regerer 

Ravmodslandets Drage 

over en af Verdenshavets farligste kyster.

Dens øje blinker gult

over knejsende klinter og undergang.

Kamete

Copyright