Sunday, July 27, 2014

Der er kun en meter imellem os









Engang kunne jeg blot
række armen ud,
og du var der
varm og nærværende.
Nu er afstanden større,
end jeg kan skrige
af mine lungers fulde kraft.
For skriget
vil ikke over mine læber.
Jeg vender ryggen imod dig.
Og længes
kvælende
svidende.
Efter et eller andet.
Eller blot
som det var engang.

Hvor blev du af?



Kamete

Copyright

Sunday, July 20, 2014

Fra måneaftenens skygger

... forleden

Månen. Næsten for meget lys over engene.
På bænken mod vest. Et glas rødvin. Høet kradser i næsen. I aften er ansigtet rundovalt. I morgen er det fuldmåne. Vindene sover... Uvant HERUDE ved havet. De sædvanlige lyde af salt, der forstøves tier ... Ingen raslen af blade eller grene,  men myggene i øret. Og rørdrummen i kæret. DERNEDE!!!
Duerne fløj sydøstover et kvarter i 23 - ligesom i går. Blot silhuetter mod gulgrønt.Jeg skal nyde denne aften. Ved det er en juvel. GØR det også, så glædestårerne triller på sjælens inderside. 
En bil sender projektørerne forbi, og pennen kaster skygge på blokken... Underligt at skrive så tankerne danser skyggedans.
Her er så lyst, så let, så stille, så lyseblåt og rosa. Morgenen er ikke langt borte disse tider. Fyret stråler om kap med månen mod syd. Men Fyret blinker. Månen blinker kun med øjet.
Fru Suttons hus har lyse glugger, sover oftest - og altid i vinterens mørke. Det sted derovre på kanten var værd at eje - også. Men mit sted er er nøglen til lykke og harmoni; fordi... jeg ved ikke helt hvorfor; men det er sådan, det er.






Månen kigger om hushjørnet. Nu er månens lys så kraftigt som en lygtes kegle; men over det hele. Før skrev jeg delvist i blinde. Nu kan jeg læse de krøllede ord.
Dette er Vestenvindens hjemstavn. Mens det regner i Frankrig, har Moder Vejr flyttet varmen mod Nord, og tropenatten er en realitet. Muren bager mig lun med rester af dagens sommer. Lykken cykler rundt i mit hjerte. Jeg kigger efter engle i skyerne, der plejer at vandre. De ligger helt stille, rør sig ikke... Og selv englene er taget på ferie - men jeg ved godt, de er  der - "close by".
Du sidder ikke her på bænken sammen med mig nu, du. DU! For megen lykke til blot een.
Først nu titter stjernerne frem gennem det blå. Ved godt, de har været deroppe, også i morges. Alt for meget lys nu!  Du Måne! Dæmp dig lidt! Jeg vil hilse på Venus og Mars og sende en tanke ud i Galakserne...
Jeg er lykkelig herude. Som en heliumballon denne aften. Kom og besøg dette land! En tudse, stor som dem i eventyrene, blokerer min indgang, da jeg henter pate´ madder og mere rødvin. Måne med overskæg! Nu ligner du Hitler.
Er det deroppe flagermus? Eller blot en forsinket due??? Det blir koldere nu, og flere stjerner træder frem. Karlsvognen!!

Og papiret krøller af dug.





Kamete

Copyright

Monday, July 14, 2014

Fodslag - stemninger fra Riverboat-jazz


Forrygende jazz overalt i Silkeborg...
Der blev hujet og klappet, trampet og blæst.
Og fyret i kedel på Hjejlen.
HJULDAMPERSTEMNING og i det hele taget STEMNING og øl i stride strømme.




























Kamete

Copyright




Sunday, July 6, 2014

Forplantning










Jeg har kysset dig de hemmelige steder.
Jeg savner dit kærtegn, min ven.
Og indtil jeg får lov til at smage dig igen,
vil jeg være umættet...





Kamete

Copyright

Wednesday, July 2, 2014

Skilsmisse








Jeg slider for at finde ord.
Men der er for tomt i mit indre.
Før flød tankerne
som kildevæld fra sine jordspring.
Nu er der en mur
af smerte
hamret midt ned i kilden
som en dæmning,
og strømmen er stoppet til.

Jeg sender et skrig over muren -
derover, hvor spænding og kaos bliver større.
Men råbet forsvinder.

Her er så stille og gråt nu.
Hånd i hånd
går et ungt par forbi mig,
ser intet 
heller ikke mig -
er der bare sammen -
udveksler erfaringer
og elskelse.
De to hører kilden:
siger kluklyde til hinanden...


Så bliver jeg rasende,
for jeg vil være alene i mit spændingsfelt.
Kilden skal være der for mig -
ikke for andre... 
Sandet skal smage af mine tæer.


Det er mig og kun mig
der skal suges ned, når muren den brister.

Var de to os to i går,
før vi kendte i morgen?







Kamete

Copyright

Saturday, June 21, 2014

The secret of love







                





                              I was told by the four winds
                                 that were I the magma
                                    of a rumpling volcano...

                             Maybe the green hood of waves
                                 breaking in sparkling translucency
                                     over trillions of shimmering sand grains.

                             Or had I the brittle fragility
                                of a white feathered dandelion
                                   dancing the meadows...

                            Then I would know more about love´s invariability
                            than the wisest man on the Planet.

                            

But I´m not.

                            Then I met you.
And now I know
                            that love is closer to star-blinking morning dew
                            and the melting sound of snow-crystals on your 
                            nose -
                            than I could possibly imagine.
                            Love is
                            when I dream so sweet
                            that only fairytales compete.
                            It´s when my mind will shout
                            that I could not have done 
                            without you.



Suddenly I understand
                            it´s when I love for love.
                            Just that.
                            No other reason.



                                          
                                                                     Kamete
                                                                     Copyright